Landligt og bynært på én og samme tid.
Lækker nyopført bolig skønt beliggende med naturen lige ved døren. Boligen ligger ugenert i St. Dalby i tæt tilknytning til Hedensted og Lille Dalby Bakker, hvor de nyanlagte stisystemer og naturområder kan nås på kort tid. Boligen er rummelig og velindrettet bestående af entré, stort og åbent køkken/alrum og stue i sammenhæng. Stort soveværelse med mulighed for masser af skabsplads samt et værelse på ca. 10kvm. Imellem de 2 værelser er placeret et lækkert stort badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Boligen er opført i kvalitetsmaterialer. Hver bolig har udgang til egen terrasse samt have. Husdyr er tilladt efter nærmere aftale. Boligen har desuden eget u-isoleret redskabsskur med støbt bund. Boligen er yderst energivenlig og opvarmes med luft til vand anlæg.
Parkering lige ved døren.
Lejer afregner selv el direkte ved forsyningsselskaberne. Aconto kr. 300 går til vandforbrug inkl. spildevandsafregning.