Rækkehusene er opført i 1984 og 1986 i den nordlige del af byen, tæt på stationen. Hver bolig har en have og et skur.
Harboøre er en alsidig stationsby med ca. 1.500 indbyggere og med havet som nabo og en pragtfuld natur.
Der er 2 supermarkeder i byen, hvoraf den ene har en bagerbutik. I byen findes også Harboøre Pizza og Grill. På Harboøre Hotel er der overnatningsmuligheder.
Der er et rigt foreningsliv i byen. Harboøre Centeret er et moderne idræts- og kulturcenter med et hav af fritidsaktiviteter både ude og inde. Her er mulighed for at dyrke bla. fitness, fodbold, squash, skydning, gymnastik, bmx cykling og meget mere.
Hvert år afholdes sommerens festival – Haze over Haarum, som er et musikalsk hit for tusindvis af unge og voksne.
I byen er der dagplejer, børnehave og folkeskole med 0. – 9. klasse.
Afdelingen består af 79 familieboliger og 16 studieboliger.
Boligernes energimærke: C / D.
Telefonen er åben mandag - torsdag 9.00-12.00 og 13.00-15.00. Fredag fra 9.00-12.00.
Da dette er en bolig fra en almen boligorganisation vil der blive opkrævet et gebyr i forbindelse med oprettelse på venteliste, dog ikke hvis det drejer sig om studieboliger.