Boligen er opført som en rummelig storrumsbolig i to plan. I boligen er der ikke nogen indvendige skillevægge. Du kan selv indrette boligen og sætte indvendige skillevægge op og ændre boligen til en 5-rums bolig.
Boligen ligger i et nyt spændende og børnevenligt bykvarter i stationsbyen Viby Sj. Ca. 10 km uden for Roskilde.
Mere om boligen:
Boligen har et lyst køkken med hvide køkkenelementer og gråmeleret laminat-bordplade. Der er køle-fryseskab og komfur i boligen.
Badeværelserne har væghængt toilet, håndvask og bruseniche, som afgrænses mod resten af rummet med en glasvæg. Gulvet er med lysegrå klinker, hvide fliser i brusenichen og hvidmalede vægge. Der er desuden forberedt til vaskemaskine og kondenstørretumbler.
Boligerne er opført som FSC-mærkede træboliger og indvendige vægge er også i massivt træ. Væggene er behandlet med hvidpigmenteret silikatmaling.
Det er ikke tilladt at ryge i boligen.