E-55-2-2
Praktisk indrettet toværelses lejlighed med lyst køkken-alrum og stue i åben forbindelse, et rummeligt soveværelse, moderne bad samt privat terrasse.
I lejlighedens ene ende finder du det stilrene køkken-alrum, som er opført i tidløse kvalitetsmaterialer med alt i hårde hvidevarer. I åben forbindelse med køkken-alrummet er lejlighedens stue, hvor du har plads til både spisebord og sofaområde, hvilket indbyder til samvær og hyggelige aftener med god mad.
I lejlighedens anden ende finder du soveværelset, som inkluderer et fast garderobeskab og plads til en dobbeltseng.
Lejeboligens badeværelse er placeret centralt i lejligheden med indgang fra den lille gang mellem køkken-alrum og soveværelse. Det enkle og moderne badeværelse indeholder både bruseniche, toilet og håndvask. På badeværelset får du desuden egen vaskesøjle med både tørretumbler og vaskemaskine.
Til lejligheden hører egen terrasse, som indbyder til udehygge, og her har du plads til både planter og et cafésæt, hvor du kan nyde solens stråler.
Den energivenlige bolig har gulvvarme i alle rum og ventilationsanlæg for et bedre indeklima.
Forbruget betales direkte til forsyningsselskaberne.
Der er elevator, gratis p-plads, cykelparkering og depotrum i kælderen.
Husdyr er tilladt efter aftale.
Billeder og illustrationer er vejledende.