LÆKKER MINIMALISTISK VILLA - MED SMUKKESTE UDSIGT MOD NØRRESØ OG DOMKIRKEKVARTERET.
Nu har du muligheden for at komme til at bo på solsiden, med fantastisk udsigt til byens skyline, der tager sig godt ud på alle tider af døgnet.
Villaen tager imod med en indbygget vognport. Herfra er der fri adgang til stueplan og en lys, bred og enkel fordelingsgang, der leder over til bryggers, bad, to fyldige værelser og et åbent køkken-alrum med alt godt fra hvidevarebranchen og en forventelig hygge i hjemmets midte.
Tag ovenpå via trappetårnet med nænsomt isatte trin i egetræ. Nyd de flotte lysindfald i opgangen og glæd dig til at tage de sidste trin, inden øverste etage tager godt imod dig. Heroppe er lys, luft og lethed i alle rum og den altid tillokkende udsigt kræver din opmærksomhed.
Dagligstuen på første inviterer til afslapning. Der er rigeligt med plads til alle sider. Tag indgangen til soveværelset, se et fyldt Walk-In closet for dit indre og nyd detaljerne i det skønne forældrebadeværelse, der er skabt til dit personlige velvære.
Gå forbi endnu et stort værelse, og træd så ud på rundturens vel nok største højdepunkt; nemlig den store udsigtsaltan. Den byder på panoramaudsigt udover området fra stående højde og fra siddende højde kan der kigges ud gennem flere monterede glaspartier i den murede terrassevæg.
Giv os et kald og lad os vise dig hvordan du også kan komme til at bo :-)