Der er tale om en højtbeliggende kælderlejlighed på 83 kvm, som reelt ligger i stueplan, hvorfra man har udgang til sin egen lille terrasse foran bygningen. Lejligheden er perfekt til et par eller én, som ønsker god plads.
Lejligheden blev senest istandsat i 2023. Alle vinduer i ejendommen blev udskiftet og har høj energimærkning. Alle ydervægge er isoleret.
Køkkenet samt flere gulve blev udskiftet i forbindelse med renoveringerne. Lejligheden omfatter foruden køkkenet, et stort soveværelse, en mellemgang samt to sammenhængende stuer. Der er desuden badeværelse i forlængelse af soveværelset samt et toilet i lejlighedens mellemgang. Alt i alt en flot og indbydende lejlighed med godt lysindfald.
Der er fibernet på ejendommen. Der er gratis, privat parkering i området omkring ejendommen. Ejendommen ligger for foden af Jellingvej, i kort afstand til Vejle centrum.
Husdyr: Ikke tilladt