Holmen, 7100 Vejle - 4. sal
Lejligheden er opført med sans for en lys, indbydende atmosfære og åbne opholdsrum, der samler familie og venner til hyggelige stunder. Hjemmet er indrettet med vaskesøjle, depotrum og en fin udnyttelse af enhver kvadratmeter i form af entré, soveværelse, badeværelse og køkken alrum i åben forbindelse til stuen.
Til lejligheden får du desuden en stor altan, der vender ind mod gården med udsigt over byen og til grønne områder. Derudover får du adgang til en fælles tagterrasse med vue over byen og havnen, hvor Vejle Fjord Broen kan ses i horisonten.
Med adresse her bliver byen en del af hverdagen, og beliggenheden bliver næppe bedre med få hundrede meter til centrum, busser og stationen samt naturskønne områder og havnen.
Derudover får man Føtex som nærmeste nabo, der har alt fra café og bager til kiosk og apotek. Med andre ord kan indkøbene klares let efter en lang dag, ligesom man ikke skal langt efter morgenbrødet på søvnige søndage. Vejle er rig på kultur og gastronomi, og byen byder på specialforretninger, hyggelige vinbarer og lækre spisesteder i hobetal, mens det maritime havnemiljø inviterer til slentreture på alle årstider.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os i dag for en fremvisning!