Turebyholmvej, 4682 Tureby, Turebyholm H - 2. sal
Skriv lidt om dig selv, og hvad du laver når du søger. Profiler og henvendelser uden indhold bliver sorteret fra.
En af de 5 beboelseslejligheder på Turebyholm Hovedgård udlejes.
Lejligheden har lyse plankegulve, fritlagte bjælker og fine sprodsede vinduer. Den ligger på 2. sal med udsigt til den imponerende gårdsplads, Tureby Kirke og den store fælleshave. Lejligheden deler opgangsdør og trappeløb med lejemålet på 1. sal.
Den er indrettet med lang gang, et stort køkken/alrum med adgang til stort pulterrum, separat toilet, badeværelse og fire værelser, hvoraf de to kan benyttes som stuer.
Centralvarme med varmeforsyning fra Hovedgårdens træflis fyr. Varme- og vandforbrug opgøres efter målere, og ISTA laver regnskaberne. A conto varme udgør kr. 1.400 og aconto vand kr. 300,00 (sat efter 2 voksnes forbrug).
Udover hovedbygningen består Turebyholmvej 20 af driftsbygninger til Bregentved Gods Landbrug. De smukke bygninger anvendes til opbevaring af maskiner og materiel. Naboejendommen er det fredede Turebyholm Slot.
Lejemålet kan overtages den 1. september 2022 eller efter nærmere aftale. Lejemålet er ikke nymalet ved overtagelse, men i god og velholdt stand.
Faciliteter i lejemål og på ejendommen:
Internet og tv – Fibia forbindelse er installeret
Kogeplade – ja
Indbygningsovn - ja
Emhætte – ja
Have – stor fælleshave
Husdyr er ikke tilladt
Ejendommen er røgfri. Det betyder, at der ikke må ryges i lejligheden eller på ejendommens indvendige fællesarealer. Der må ryges udendørs, hvis man bruger askebæger og tager hensyn til naboerne.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registreret i RKI.