Buddinge Hovedgade, 2860 Søborg - 2. sal
BuddingeBO er et hus, der kombinerer privat- og fællesliv. Den moderne ejendom består af fuldt udstyrede, lyse og energiansvarlige private lejligheder. Lejlighederne er suppleret med en række fællesfaciliteter, såsom fælles køkken og opholdsrum og fælles have, som alle beboere kan nyde godt af.
Den grønne og bæredygtige ejendom skaber gode og trygge rammer for et sundt liv med plads til en række fællesaktiviteter, baseret på lyst og interesser. Vi tror på, at et godt hjemmemiljø opstår i et samspil mellem en række faktorer: æstetik, fysisk komfort, beboernes oplevelse af medbestemmelse og adgang til sociale netværk. I BuddingeBO har vi stort fokus på at skabe de bedste rammer for beboernes trivsel.
Beboere i BuddingeBO vil have mulighed for at mødes med de andre beboere i det store fælleskøkken, hvor I kan lave mad og spise i fællesskab. Herudover kan fællesrummet benyttes til sammenkomster, hyggeklubber og som værksted for fælles projekter. Tryghed og det gode naboskab er på denne måde en naturlig del af at bo i BuddingeBO sammen med folk man holder af. Det er samtidig en positiv effekt, der er med til at øge livskvaliteten i fællesskabet, uden at det bliver forpligtende for den enkelte.
Den gode beliggenhed giver mulighed for aktiviteter som museumsbesøg, hobbyklubber, motionsklubber mm. Det er kun lysten og fantasien, der sætter grænser.