RUNGSTED GOLF PARK
Panoramaudsigt over Rungsted Golfbane fra 2 taghaver
I områdets mest eftertragtede boligbebyggelse tilbydes enestående penthouse med 2 store taghaver med panoramaudsigt til Rungsted Golfbane, det kurvede landskab og skoven.
Ejendommen er opført i 2002 og består af 5 store "villaer" med hver 7 boliger.
Beliggenheden er ideel til skønneste natur og samtidig tæt ved indkøb & offentlig transport. Endvidere i gåafstand til det spændende og levende miljø på Rungsted Havn med caféer og restauranter samt Karen Blixens historiske "Rungstedlund".
Elevatoren fra indgangspartiets foyer fører direkte til boligens hall. Endvidere er der adgang via indvendig trappe fra 1.sal. Lækkert gæstetoilet/badeværelse. Flot sydvestvendt opholdsstue med stort vinduesparti og udgang til dejlig taghave med vidunderlig udsigt til den skønne natur. God og rummelig spisestue, veludstyret køkken med udgang til eftermiddags-/aftenterrasse med mulighed for ophold og spisning (endvidere hynde/redskabsrum). Stort soveværelse med garderobeskabe og adgang til walk-in garderobe samt lækkert badeværelse. Endvidere gæsteværelse/kontor.
Til boligen hører stort pulterrum og garage samt smukt fælles parkanlæg. Endvidere sti langs med golfbanen til den smukke natur samt Rungsted Bymidte.