Køkken-alrum og stue
I denne store og velindrettede fireværelseslejlighed får du et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Det hvide og stilrene HTH-køkken indeholder alt i hårde hvidevarer, og er placeret op ad to vægge overfor hinanden. I alrummet giver de store vinduespartier et skønt lysindfald til rummet, hvor der både er plads til stuemøbler samt et spisebord. Fra alrummet er der direkte udgang til egen altan.
Værelser
Det store soveværelse ligger placeret for sig med adgang via alrummet. Soveværelset indeholder to faste garderobeskabe og god plads til en dobbeltseng. De to andre værelser ligger side om side med adgang via hhv. alrummet og entréen. Begge værelser indeholder et enkelt garderobeskab samt plads til både skrivebord og enkeltseng, hvilket gør værelserne ideelle til børneværelser, gæsteværelser eller kontor.
Badeværelse
Der er adgang til det enkle og moderne badeværelse fra entréen. På badeværelset er der bruseniche, toilet, håndvask samt god plads til opbevaring. Derudover er der vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
Uderum
Lejligheden har en skøn altan, som indbyder til hyggelige stunder udendørs med en god kop kaffe eller en spændende bog.
Billeder er vejledende