Skovbrynet, 2800 Kongens Lyngby - 1. sal
BaseCamp Lyngby er lokaliseret på Skovbrynet tæt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og 2 minutters gang fra Sorgenfri station. Lyngby Taarbæk kommune danner rammen om smukke, grønne omgivelser såsom Dyrehaven med Dyrehavsbakken samt Eremitageslottet og Sorgenfri Slotspark. Lyngby og Bagsværd sø byder desuden på en frisk gå-, sejl- eller kajaktur i det grønne, og Frilandsmuseet ligger blot et stenkast fra BaseCamp Lyngby.
Boligerne er rumlige og lyse, designet i den skandinaviske tradition for enkelthed – og med mennesket i centrum. Fra de store gulv til loft vinduer kommer der masser af naturligt dagslys ind. Boligen indeholder hvidolierede trægulve og et lyst køkken med god rummelighed. Nogle lejligheder får altan og andre har direkte udgang til grønt areal. Byggeriet bugter sig i landskabet, stigende fra terræn og op til 6 etager, for igen at falde til terræn. Enkelheden og gentagelserne, de flydende og stigende højder, danner tilsammen en betagende og underfundig sammenhæng, som opleves både ude og inde i bygningen.
50+ lejlighederne er som udgangspunkt tiltænkt og målrettet alderssegmentet 50 år og over, men andre aldersgrupper har også mulighed for at søge om en bolig. Dog vil denne aldersgruppe have forrang ifm. udlejningen.