Jernæblevej, 2500 København, Valby - 3. sal
Ejendommen kombinerer det jordnære, det eksklusive og det mangfoldige. Her er plads til fællesskab og individualitet. Stemning fra byen og grønne, rekreative områder. Ro og samtidig masser af liv.
Ejendommen er formet som en klassisk københavnerkarré med et grønt og hyggeligt gårdmiljø i midten. Det er her, I mødes, leger eller slapper af.
I gårdrummet og på karréens fælles tagterrasse kan du dyrke årstidens grøntsager i væksthuset og højbedene, mens græsarealerne og legepladsen for de mindste i gårdrummet indbyder til leg og aktivitet.
Her oplever du storbyen, mærker landsbyidyllen, får jord under neglene og bliver en del af nye fællesskaber.