Bemærk mulig lejeperiode på 9-12 måneder.
Flot og moderne lejlighed beliggende øverst i ejendommen - med direkte
adgang til privat tagterrasse. Udlejes fuldt møbleret og er velegnet til en
enlig lejer eller et par.
Man ankommer i lejlighedens entre med plads til overtøj mv. Entréen er i
åben forbindelse med køkkenet, hvor der er indrettet en hyggelig
spiseplads. Køkkenet er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer og
har vinduespartier mod gårdmiljøet.
Ad entre kommer man videre til lejlighedens stuerum. Her er indrettet en
opholdsstue med sofa og TV, samt et mindre hjemmekontor. Fra stuerummet er
direkte udgang til en altan med udsigt over nærområdet.
Lejlighedens soveværelse er i en god størrelse, møbleret med en
dobbeltseng, fjernsyn og rigeligt med indbyggede skabe. Badeværelset er i
nær forbindelse og er udført med en god separat bruseniche og
vaskefaciliteter.
Ad en flot udfærdiget ståltrappe kommer man fra stuerummet op til den
private tagterrasse, som er 'kronen på værket' i lejligheden. Terrassen er
nydeligt indrettet med havemøbler og her er mange gode muligheder for
ophold. Terrassen fremstår meget privat for naboer og her er en godt udsyn
over området.
Lejligheden er beliggende i den nyere bydel kaldet 'Grønttorvet'. Her er
fokus på bæredygtighed og grønne fællesområder - og man har som beboer
mulighed for at booke sig ind i større orangerier / væksthuse, med plads
til mange siddende gæster. Der er et hyggeligt lokalmiljø i området med
adgang til legepladser og hyggelige butikker, samt flere muligheder for
daglige indkøb. D
Der er mulighed for at leje privat parkeringsplads i kælder med til
lejligheden.
Udlejes som fuldt møbleret lejemål. Udlejes ikke som delebolig.
Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.