Superlækker lejlighed i nybygget udlejningsejendom på Amager.
Amager er blevet et meget eftertragtet sted at bosætte sig, og det er der al mulig grund til; her er alt hvad man kan ønske sig af sit nærområde: landbrug, skov, natur og havn i Dragør. Strand, strandpark, havnebad, enge og lufthavn. Tilmed får du Københavns pulserende byliv i cykelafstand.
Via den nye supercykelsti har man bare 10 minutter på cykel for at komme til Rådhuspladsen midt i København. Man er i gåafstand til Amager Strandpark, der byder på mange naturskønne oplevelser og tilmed tager det kort tid i bil at komme til lufthavnen. Derudover ligger vores lejemål tæt på offentlig transport i form af metrostationer og flere busstoppesteder. Flere skoler, børnehaver og legepladser findes ligeledes i nærområdet og der er ej heller langt til samtlige indkøbsmuligheder og hyggelige cafeer.
Alle vores lejligheder er bygget med masser af naturligt lysindfald, nydelige egetræsgulve, store vinduer, lækre Invita-køkkener og toplækre badeværelser. Der er indbyggede skabe i garderobe og soveværelser og der følger ligeledes vaskesøjle med til hvert lejemål.
Hver bolig har sit eget klimaanlæg og gulvvarme overalt, så man skal ikke tage hensyn til radiatorer når man indretter sig. Derudover er der tilhørende terrasse/ altan til hvert lejemål samt kælderrum. Der er ligeledes elevator i hver bygning og hvad angår parkering er der mulighed for at leje en p-plads enten på terræn eller i parkeringskælder. Det er også muligt at opnå tilladelse til at holde hund eller kat.
- Billederne er retningsgivende for farver og materialevalg.