Boligen er en to værelses studiebolig beliggende i bydelen Sundbyvester på Amager.
Stuen er opdelt af en flot indbygget reol, derudover er der et mindre værelse, og nyere bad og køkken. Boligen har egen aflukket have med terrasse.
Vand, varme og el er inkluderet i huslejen.
Boligen er en del af Socialt kollegium, hvor faciliteter som bl.a. vaskeri, festlokale og sauna kan benyttes.
Kollegiet ligger på den vestlige del af Amager også kaldet Sundbyvester. I området er der gode indkøbsmuligheder, da Amagerbrogade og Sundbyvester Plads ligger ca. 500 meter fra kollegiet. Tager man med metroen fra Sundby Station sydpå, kan man være ved Fields shoppingcenter på under fem minutter.