Turen går til Vallensbæk Strandvej, hvor en potentiale fyldt lejlighed står klar til overtagelse. Lejligheden er beliggende i en eklatant ejendom, der har en skøn beliggenhed få hundrede meter fra Ringebæk Sø; velkommen til.
Ejendommen er opført i 1933 og fordeler sig over flere plan, hvor denne lejlighed er placeret i kælderplanet. Placeringen i underetagen betyder dog ikke, at boligen føles mørk eller indelukket – tværtimod. Der er nemlig et super indfaldslys fra vinduespartierne i både stuen, køkkenet og badeværelset; så det skal I ikke bekymre jer om!
Boligen er super indretningsvenlig, da både stuen og soveværelset har rigtig god plads. Køkkenet er ligeledes veldisponeret, hvor der er optimal skabs- og bordplads til den daglige madlavning. Hjemmet har altså et super potentiale, hvor både singler og unge par kan finde sig til rette i Vallensbæks rolige omgivelser – og hvis I har hænderne skruet rigtigt på, kan I uden problemer forvandle kælderlejligheden til en mega fed bolig.
Vi befinder os midt på Vallensbæk Strandvej, hvor alle hverdagens fornødenheder er lige i nærheden. Der er kun et stenkast til indkøb, hyggelige stisystemer samt de henrivende omgivelser ved Ringebæk Sø – og på en kort cykeltur når I til Brøndby Strandpark eller strandkanten ved Ishøj. Vallensbæk er en super bydel i Storkøbenhavn, hvorfra kørsel til Hovedbanegården eller Indre By tager under en halv time i bil eller med s-tog. Her finder I altså den optimale kombination af byliv og natur – samt en fin ejerlejlighed, der rummer et stort potentiale.
Vi står klar til at fremvise lejligheden og området for jer – så book en fremvisning allerede i dag; velkommen indendørs!