Lejligheden er yderst attraktivt beliggende i en detaljerig og historisk
ejendom på hjørnet af Esplanaden og Amaliegade i København K. Lejligheden
er netop blevet gennemgribende renoveret og står i flot og moderne stand,
med et væld af originale smukke detaljer. Der er en flot udsigt fra
lejligheden til Churchill Parken samt vandet ved Toldboden. En absolut
særlig mulighed på lejemarkedet. Udlejes som tidsubegrænset lejemål.
Man ankommer i ejendommens imponerende indgangsparti med flotte detaljer,
hvorfra der er videre adgang til den egentlige opgang. Trapperne i opgangen
er tæppebelagte og ligeledes her er mange flotte detaljer i form af
detaljerigt træværk på lofter og døre.
Lejligheden er beliggende på 2. salen, hvor du ankommer i en stor og åben
entre med indbyggede skabe. Her er god plads til at modtage gæster - og
generelt mange indretningsmuligheder. Herfra er videre adgang til et stort
stuerum med udsigt til trækronerne i 'Churchill Parken'. Stuerummet er
udført med flot sildebensparket og er centralt beliggende i lejligheden. Der
ligger yderligere to stuerum ensuite i forlængelse af spisestuen. Her er
flere indretningsmuligheder, hvor ét af stuerummene med fordel kan
konverteres til soveværelse. Det sidste stuerum er stort og er beliggende
på hjørnet af ejendommen, med et unikt udsyn ad de mange vinduesparter. Her
er kig til vandet ved Toldboden samt vinduer mod Churchill Parken og et
Lejlighedens køkken og badeværelse er helt nyopførte og fremstår i flot
og moderne stand. I køkkenet er der et stort vinduesparti mod parken samt
plads til at møblere en mindre spiseplads. Fra køkkenet er udgang til
bagtrappen, hvorfra der er gennemgang til det gamle 'pigeværelse', som med
fordel kan indrettes som hjemmekontor eller gæsteværelse.
Badeværelset er beliggende ved siden af køkkenet og er udført med en
separat bruseniche. Yderligere forefindes et depotrum i lejligheden.
Lejligheden er blevet gennemgribende renoveret med respekt for de originale
detaljer i samarbejde med 'Slots- og Kulturstyrelsen'. En absolut særegen
mulighed på lejemarkedet.
Lejligheden kan lejes på en tidsubegrænset lejekontrakt. Udlejes ikke som
delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.