Hannemanns Allé, 2300 København, København S - 10. sal
Glæd jer til at udforske denne indbydende treværelses lejelejlighed på Hannemanns Allé, der ligger lige ved Kalvebod Fælled i Ørestad Syd på Amager, hvor hverdagen får optimale rammer for at stortrives. Lejligheden er desuden placeret på 10. sal af en flot ejendom fra 2017, og fra altanen får I en mægtig udsigt over kvarteret og mod Royal Arena. Velkommen hjem.
Jeres kommende hjem tager imod jer i den brede fordelingsentré, hvor I øjeblikkeligt fornemmer det indbydende lysindfald, de smukke gulve og den gode plads. Herfra har I adgang til boligens to værelser og det rummelige badeværelse med monteret vaskesøjle ved siden af det hvide, grebsfrie møblement med indstøbt håndvask og en muret bruseniche.
Resten af kvadratmeterne er dedikeret til det store, åbne opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Herinde strømmer lyset ind ad de mange vinduespartier og efterlader en skøn stemning. Det stilrene, hvide køkken med grebsfrie fronter er ledsaget af en matchende bordplade og integrerede hvidevarer, der understreger det enkle, tidløse udtryk. Køkkenet er smart opsat på den ene endevæg, således rummet kan arrangeres med et langbord og en regulær sofaafdeling nær døren ud til altanen. I sommerhalvåret bliver denne en naturlig forlængelse af stuen, hvor I kan stille havemøbler og pynte med blomsterkrukker og farverige lanterner, mens I betragter udsigten.
Med dette som jeres hjemmebase går I bestemt ikke på kompromis med beliggenheden. I er ikke langt fra den skønneste natur og bekvemmeligheder i form af indkøb, Kalvebod Fælled Skole og dagtilbud. Bus, tog og metro er ved Ørestad Station, mens det er nemt at cykle eller spadsere til Fields.