Egedal, 8700 Horsens - 1. sal
Dejlig 4 værelses lejlighed i Egebjerg.Boligen er energivenlig med ventilationsanlæg og gulvvarme (fjernvarme), som er med til at sikre et godt indeklima. Alle væggene i boligen er hvidmalede og i alle opholdsrum er der flotte laminatgulve med egetræslook.Boligen er med 1 soveværelse, 2 værelserog køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Stort badeværelse, samt kombineret entré/bryggers.På badeværelse og entré er der grå klinker på gulvene. Boligen er indrettet med hvide HTH elementer, alt i hårde hvidevarer, faste skabe i alle værelser og velfungerende køkken/alrum med åben forbindelse til stue.
Området:
Egebjerg er kendt for et stærkt lokalmiljø med et aktivt foreningsliv. Her er bl.a. en af Danmarks største og mest aktive spejdergrupper og den lokale idrætsforening tilbyder både håndbold, fodbold, badminton og gymnastik. Hvert år afholdes desuden byfest over flere dage med aktiviteter for alle aldersgrupper.
For børnefamilierne er der gode og trygge rammer i Egebjerg. Byen har egen daginstitution med plads til både vuggestue- og børnehavebørn, og få hundrede meter derfra ligger den lokale skole. Egebjergskolen er en stor og velrenommeret skole med ca. 550 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. For skolens mindste elever er der desuden SFO-tilbud, der er placeret ifm. indskolingen.
Som beboer i Egebjerg kan du klare dagligvareindkøbene i den lokale Netto eller Fakta. Skal der handles større ind, kan du på under 10 minutter nå centrum af Horsens, hvor du finder bl.a. Bilka og diverse shoppingmuligheder i gågaden. Skal det være meget nemt, har Egebjerg desuden både eget bageri og pizzeria.
Egebjerg byder på skøn natur med bl.a. Hansted Skov og Egebjerg sø. De gamle træer, stejle bakker og rige dyreliv indbyder til mange timers leg og fordybelse. Her findes også både shelters og spejderhytte, og området lokker folk til fra nær og fjern for nogle hyggelige timer i den unikke natur.
Egebjerg er en populær tilflytterby, bl.a. pga. byens beliggenhed tæt ved motorvejen. På fem minutter når du motorvejstilkørslen Horsens N, og via E45 kommer du til Aarhus på blot en halv time.
ÅBENT HUS:
- Søndag den 21. august 2022, kl. 12:45-13:15
OBS: Venligst hold dig opdateret, da der godt kan forekomme ændringer.