Frederiksbrovej, 3400 Hillerød - 1. sal
Nyopført 3-værelses lejlighed med to skønne altaner, som skaber rammen om hyggelige udestunder med udsigt til Hillerøds nye bydel, Frederiksbro.
Køkkenet er fra Invita og udstyret med hårde hvidevarer fra Siemens. I direkte forlængelse af køkkenet er en dejlig opholdsstue med udgang til begge boligens altaner. I begge værelser står installerede skabe, og lejligheden har desuden et depotrum. Der er gulvvarme i alle rum, og på badeværelset er både vaskemaskine og tørretumbler fra Siemens.
Laurbærhaven er Frederiksbros andet punkthus på hele 15 etager. Fra boligernes altaner har du mulighed for at nyde en fantastisk udsigt over Frederiksbro, smuk natur, Hillerød by og ikke mindst Frederiksborg Slot. Under bygningen er en parkeringskælder, hvor du kan leje en parkeringsplads.
På Frederiksbro bor du i en helt ny bydel tæt på både grønne arealer, indkøbsmuligheder og Hillerøds bymidte. Der er desuden gode busforbindelser, og Hillerød station er en 6 minutters cykeltur væk. Her kan du springe på S-toget og være i København kun 40 minutter senere.