Nyopført 4-værelses lejlighed med køkken-alrum, 3 gode værelser og egen terrasse. Kvalitetskøkkenet er fra Invita og har hårde hvidevarer fra Siemens. På badeværelset er Siemens-vaskesøjle i energiklasse A++, og i soveværelserne er der installeret skabe. Lejligheden har desuden et depotrum.
Rønnebærgården har en hyggelig gård med et grønt miljø, cykelparkering og en lille legeplads. Der er også en fælles tagterrasse med udsigt til Frederiksbro, og lige om hjørnet finder du Frederiksbro Torv, hvor der blandt andet åbner en helt ny Coop 365-dagligvarebutik.
På Frederiksbro bor du i en helt ny bydel tæt på både grønne arealer, indkøbsmuligheder og Hillerøds bymidte. Der er desuden gode busforbindelser, og Hillerød station er en 6 minutters cykeltur væk. Her kan du springe på S-toget og være i København kun 40 minutter senere.