FRIMÆRKET består af tre bebyggelser i forskellige højder, som alle mødes i et fælles arkitektonisk udtryk. To bygninger med facader mod Herlev Ringvej og én bygning beliggende væk fra gaden, længere inde på grunden. Lejlighederne fordeler sig forskelligt i husene, fra stueplan til 7. sal – størstedelen med udsigt til det fælles og varierede gårdmiljø.
Alle lejlighederne i FRIMÆRKET har lydisolerende vinduespartier, som desuden har avancerede lydsluser, som gør det muligt at have vinduet på klem og få luft ind i soveværelset udefra på varme dage, og samtidig undgå støj.
Mod gårdmiljøet skalerer FRIMÆRKET sig ned mod det hyggelige villakvarter, Eventyrkvarteret, som er et af Herlevs ældste villakvarterer. I gårdrummet vil roen sænke sig, og det åbne og lyse område fungerer optimalt som mødested med naboerne eller hygge med børnene. I gårdrummet ligger den tredje af
FRIMÆRKETs bebyggelser – med lejligheder fra stueplan til 2. sal. Huset udformes i varmtonede tegl og lyse facadeplader, og har vestvendte altaner eller terrasser. Det fælles gårdrum har nedkørsel til P-kælderen under FRIMÆRKET, hvor det er muligt at leje p-pladser. Man kan desuden parkere på terræn, hvor der iøvrigt også etableres el-bil deleordning.
Forbrug er for varme, vand og fibernet.