Velkommen til denne skønne, store 3-værelses lejlighed på Tinbergens Alle beliggende nær AAU, Gigantium og motorvejen.
Når du kører ind forbi Gigantium og forsætter ned til rundkørslen, tager du sidste afkørsel og forsætter herefter et par hundrede meter, hvorefter ejendommen ligger på din højre hånd. Her møder du et parkeringsareal – med fri parkering for ejendommens beboere – og ejendommens flotte facade. Der er let og bekvemt adgang til lejligheden uden gennemgang i opgang.
Lejlighedens 119 kvm fordeler sig over en entré, stort køkken/alrum og stue, 2 værelser, walk-in closet samt hele 2 badeværelser, hvilket gør lejligheden yderst delevenlig. Ligeså vel som den resterende del af ejendommen, er lejligheden udført i kvalitetsmaterialer fra gulv til loft, herunder flotte egetræsgulve, kvalitetskøkkener fra Invita, hvidevarer fra Siemens mv. Udenfor kan du nyde morgenkaffen på den skønne terrasse.
Har lejligheden fanget din interesse? Så tøv endelig ikke med at kontakte os!