Hyggelig 3-vær. lejlighed på 72 m2, beliggende på 3. sal og med dejligt lysindfald. Der er flere originale detaljer som flotte stuklofter og afhøvlede trægulve. Ejendommen er velholdt og velfungerende og med en central beliggenhed.
Lejligheden består af:
- To lyse sammenhængende stuer med flotte stuklofter. Den ene stue er med karnap.
- Et stort soveværelse med faste skabe, stukloft og udgang til dejlig sydvendt altan.
- Et rummeligt, lyst køkken med hårde hvidevarer og plads til egen opvaskemaskine.
- Et godt badeværelse med bruseniche og plads til egen vaskemaskine og tørretumbler.
- En rummelig entré/fordelingsgang.
Stuer, soveværelse og entré har originale plankegulve (afhøvlede og oliebehandlede).
Lejligheden overtages nymalet og fremstår med mange af de oprindelige og charmerende detaljer bevaret.
Til lejligheden medfølger eget stort depotrum på loftetagen samt eget kælderrum.
Der er adgang til fælles, aflåst cykelkælder og fælles tørrerum.
Aflåst gadedør med dørtelefon.
Internet og TV: tilslutning til bynet.
Bemærk, at huslejen er inkl. vand- og kloakafgifter samt trappevask.
Husdyr er ikke tilladt.