Banegårdspladsen, 8000 Aarhus, Aarhus C - 1. sal
Ejendommen
I befinder jer i en klassisk ejendom fra 1929, og det afspejler sig tydeligt i lejligheden, som prydes af alt fra fine paneler til smukke vinduer, som tilfører hjemmet sjæl og charme.
Lejligheden
Bag murerne på den traditionelle ejendom er der foretaget en fuld modernisering af de oprindelige lejligheder, som nu står klar til overtagelse i helt nye klæder! Lejligheden står som forvandlet med spritnye faciliteter, som stråler i de højloftede rum, og sidste hånd blev lagt på værket d. 1. november 2020. De i alt 12 lejemål, som vi har fornøjelsen af at udbyde, præsenterer sig i fuldkommen ny stand med højt til loftet, store lyse rum og pæne kvalitetsmaterialer over hele linjen.
Lejligheden viser ind til en rummelig entré udstyret med et højt og praktisk garderobeskab med masser af plads. Til den anden side åbner det store, smagfulde badeværelse sig med flotte mørkegrå fliser på gulv samt i brusezonen og med spots i loftet. Desuden er her integreret vaskesøjle og væghængt toilet. Køkken-alrummet er godt indrettet, og de flotte trægulve bidrager blot til den varme, indbydende atmosfære. Resten af rummet folder sig ud med masser af kvadratmeter til spise- og sofamøbler. Endelig har lejligheden et rummeligt soveværelse, hvor I også får skabsplads.
Bestemt en lejlighed der skal opleves, så ring endelig ind til os og book en fremvisning!
Området
Man får et smil på læben, så snart man ankommer til Smilets By Aarhus - og særligt når man indser, at man fremover får mulighed for at bo på byens måske mest centrale adresse overhovedet! Ethvert bymenneske vil straks forelske sig i denne fantastiske beliggenhed på Banegårdspladsen, hvor man har Banegården og Bruuns Galleri til den ene side og Strøgets levende strækning til den anden side, som fortsætter hele vejen forbi det rige udvalg af forretninger og butikker, forbi Salling og åen og fortsætter hele vejen op til Aarhus Domkirke.
Med denne adresse kan I starte jeres nye tilværelse i hjertet af byen, hvor der altid venter en spændende oplevelse lige rundt om hjørnet. Aarhus er et sandt kulturmekka med alt lige fra smukke AroS med den ikoniske regnbue til Train, Musikhuset, Aarhus Teater og Den Gamle By i gåafstand fra jeres nye hjem. Samtidig bor I kun få hundrede meter fra den stemningsfulde havnefront, og på cykel kan I hurtigt nå frem til én af de mange grønne parker og oaser, som omkranser bykernen ude i periferien. Med andre ord - her mærker I for alvor byens puls, og I vil aldrig komme til at mangle noget!
Andre vilkår
OBS! Der tillades ikke bofællesskab i dette lejemål
OBS! Der kan desværre ikke tilbydes parkering