Trøjborgvej, 8200 Aarhus, Aarhus N - 2. sal
danbolig Aarhus Nord har nu fornøjelsen af at præsentere en helt nyopført ejendom med 16 lækre lejligheder. På Trøjborgvej 80 finder du både delevenlige 3-vær. lejligheder og 2-vær. single eller parlejligheder – der alle har enten altan eller terrasse. Lejlighederne er tegnet af Arkitema Architects K/S med respekt for områdets sjæl og charme, og er en nyfortolkning af de gamle hospitalsbygninger.
De 16 lejligheder er udstyret med enten altan eller terrasse, lækre mørke Invita-køkkener med opvaskemaskine og induktion, gulvvarme i hele lejligheden under de smukke gulve, badeværelse med rainshower, store flotte klinker, separat brus og kombimaskine.
Trøjborgvej 80 er en helt ny ejendom, beliggende midt på Trøjborg. Her bliver du en del af et studiefællesskab i særklasse. Som beboer på Trøjborgvej 80 får du adgang til faciliteter og muligheder, der gør din hverdag sjovere, og så bringer den dig tættere på de andre beboere.
Plads til nye bekendtskaber i en indhegnet grøn gårdhave med bålpads, bordtennis, og bord-bænkesæt bliver samlingspunktet for ejendommen. Her kan du som beboer konkurrere med naboen i et spil bordtennis, drikke morgenkaffen, nyde aftensmaden, slappe af eller lave aktiviteter med venner og de øvrige beboere. Du får desuden mulighed for at parkere cyklen i ejendommens fælles cykelskur.
Du bosætter dig i et område hvor du har alt hvad hjertet begærer, lige ved hånden. Du kan købe beboerparkering på Trøjborgvej og i en radius af 100 meter fra din hoveddør, finder du bl.a. parkområder, Aarhus Universitet, Fitness World og Trøjborg Centret med Løvbjerg, Matas og Burger Shack. Du har 5 minutters gang til skov, strand, charmerende byliv samt utallige indkøbs- og take-away muligheder. Ligeledes når du midtbyen på en kort cykeltur.
Kontakt os for en fremvisning eller for deltagelse til åbent hus.