Sankt Mortens Gade, 9000 Aalborg, Aalborg - 1. sal
God 2-værelses lejlighed med dejlig gårdhave
Her har du en super god lejlighed med en af Aalborgs dejligste gårdhaver. Lejligheden er bestående af en stor stue, hvor der både er plads til en ordentlig sofa og et spisebordsområde samt lidt ekstra. Der er også et soveværelse, hvor der både er plads til et klædeskab og en dobbeltseng. Fra både soveværelset og køkkenet er der udsigt til gårdhaven, som må siges at være skønt i forhold til andre ejendomme, der har udsigt ud til en kedelig baggård eller ind i nabobygningen.
Køkkenet er et klassisk 70'er køkken i hvidt, som er til dem, der godt kan lide en retro stil. Køleskab skal man selv købe, så du kan bestemme om det skal være af større eller mindre størrelse.
Lejlighedens badeværelse er med en indsat bruser, der dog er rimelig godt skærmet af, så det ikke føles som bad oveni toilettet. Her er også indsat et skab, hvor du kan gemme dine badeværelsessager væk.
Til ejendommen er der foruden den dejlige gårdhave, et cykelskur og man kan benytte fælles vaskeriet i nabobygningen ved brug af en app.