Lindholm Brygge, 9400 Aalborg, Nørresundby - 8. sal
Velkommen til denne fantastiske lejlighed, og velkommen til Lindholm Brygge!
Fra denne adresse har du kort til indkøbsmuligheder, Lindholm Station og ikke mindst til Nørresundbys smukke havnefront, som både indbyder til hyggelige gåture og gode løbeture.
Via stisystemet befinder du dig på ingen tid på Kulturbroen, som tager dig over på Aalborg-siden. Her venter dig som det første Streetfood og Vestre Fjordpark - og ellers kan du følge havnefronten ind til midtbyen og nyde alt det, den byder på!
Lejligheden byder dig velkommen i sin entré, hvor der er plads til sko og overtøj. Entréen fungerer som fordelingsgang til lejlighedens tre værelser, et depotrum og det flotte badeværelse med vaskesøjle og en masse skabsplads.
For enden af gangen åbner rummet sig op i det fantastiske køkkenalrum med køkkenø, som ligger i forbindelse med stuen. I køkkenet er der integreret køle/fryseskab og opvaskemaskine, og ovnen er praktisk placeret oppe i højden.
Fra stuen er der udgang til en stor altan, hvor mange hyggelige timer kan tilbringes, og den skønne udsigt kan nydes.
Kontakt os for en fremvisning!