Storbyernes lejeboligmarked er under pres

Læsetid: 4 minutter

Urbaniseringen og det fortsatte ryk fra land til by giver udfordringer på lejeboligmarkedet i storbyerne, hvor især en stor overvægt af singler truer med at vælte efterspørgslen.

København vokser med langt over 1.000 personer om måneden, hvilket stiller store krav til lejeboligmarkedet både nu og ikke mindst i fremtiden.

Frem mod 2020 er der behov for 40.000 ekstra boliger i København, et behov der langt fra bliver matchet af det nuværende byggeri. 40.000 ekstra boliger i 2020 svarer til 5.700 boliger om året – og der bygges kun omkring 1.700 boliger. Det viser tal fra Dansk Byggeri.

Så der er mange boligsøgende, der kæmper om de ledige boliger, der er.

– Det er efterhånden et dramatisk problem i København. Den demografiske udvikling, tilflytningen og det faktum at 70 procent af alle boliger bebos af singler i København, har givet en markant øget efterspørgsel, som København på sin vis selv har været med til at gøre større ved at sanere og byforny ved at fjerne de små og billige boliger og erstatte dem med større og dyrere familieboliger, fortæller Curt Liliegreen, cand. polit. og sekretariatschef hos Boligøkonomisk Videncenter.

Han peger på, at et område som Vesterbro derfor er gået fra at være et traditionelt arbejderkvarter med masser af små lejligheder, til i dag at være et af Københavns mest fashionable områder.

At de boligsøgende i København ønsker sig mindre, billige boliger, bekræftes af en undersøgelse, som BoligPortal.dk har foretaget blandt mere end 2.200 boligsøgende i København og Aarhus.

Den optimale bolig for de boligsøgende, der ofte også er unge mennesker, er en toværelses lejlighed på mellem 45-60 m2 med en maksimal husleje på 7.000 kr., meget gerne lavere.

– Ser man på nogle af de nyeste projektbyggerier, er der et stykke fra de boligsøgendes og tilflytternes ønsker, til de omkostninger der er forbundet med de nye byggerier, hvorfor huslejen ofte er højere, end de boligsøgende reelt ønsker at betale. Men sådan er markedsmekanismerne, siger Henrik Løvig, adm. direktør i BoligPortal.dk.

Aarhus – en af Danmarks yngste byer

Også i Aarhus har udviklingen fart på. Ligesom København har Aarhus den udfordring, at byen i høj grad er præget af mange unge mennesker, studerende, der stiller særlige boligkrav.

22 procent af den aarhusianske befolkning er nemlig i 20’erne, hvilket er cirka dobbelt så mange som landsgennemsnittet. De kræver andre boliger end de ældre befolkningsgrupper. Aarhus vokser med cirka 375 indbyggere om måneden, og den typiske tilflytter er 18-23 år, er flytter fra Fyn eller det øvrige Jylland og har en årlig indkomst på under 100.000 kr.

Den typiske fraflytter derimod er en småbørnsfamilie, der flytter til hovedstadsområdet eller en af nabokommunerne og har en indkomst på 300.000-400.000 kr. Det er altså Aarhus’ status som studieby, der markant præger både til- og fraflytningen til byen – og derfor også de boligbehov, der er i Aarhus.

– Undersøgelsen viser, at halvdelen af de aarhusianske boligsøgende søger som singler. Sammenholdt med at der i mere end 61 procent af boligerne i Aarhus kun bor én person, er det en befolkningsgruppe, man i høj grad bliver nødt til at tage hensyn til, når man bygger nyt. Singleboomet har i høj grad været med til at vælte prognosen for boligefterspørgsel, siger Henrik Løvig.

Hvad indeholder en god bolig

Selv om byggeaktiviteten ikke helt kan følge med efterspørgslen, opstår der i både Aarhus og København i disse år nye kvarterer med nye boliger – og flere er på vej. De boligsøgende i begge byer er ret enige om, hvad en god bolig indeholder.

– Boligen må meget gerne have altan, og så er det meget vigtigt for de boligsøgende, at boligens kvadratmeter er optimalt udnyttet. Derimod spiller det ikke den store rolle, hvorvidt byggeriet er bæredygtigt, siger Henrik Løvig og fortæller videre, at særligt altanen er populær blandt de boligsøgende, hvor tre ud af fem peger på altanen som et element, der meget gerne så som en del af deres bolig.

Når det kommer til omgivelserne, vil de boligsøgende meget gerne bo i nærheden af både indkøb og grønne arealer. I København og Aarhus er disse de vigtigste kendetegn for et attraktivt område at bo i. Først som det tredjevigtigste kommer nærhed til centrum, og som de fjerdevigtigste kendetegn, at området skal være trygt og sikkert at færdes i på alle tider af døgnet.

Et landspolitisk problem

På trods af de boligsøgendes skarpe ønsker er efterspørgslen i hovedstaden så høj, at nærmest alt kan afsættes. Efterspørgslen gør, at de boligsøgende er blevet mere villige til at gå på kompromis med deres boligønsker. Alternativet er, at en anden tager den ledige bolig – og dem kan der være langt imellem.

Ifølge Curt Liliegreen er der ingen simple løsninger på at løse boligunderskuddet og få et boligudbud, der matcher de boligsøgendes behov og ønsker og sikrer mangfoldige storbyer.

– Der er mange love og regler, der skal justeres, hvis det skal kunne lade sig gøre at bygge nye, billige og centralt beliggende boliger, siger Curt Liliegreen og trækker problemet helt ind på Christiansborg:

– Det er i mine øjne et landspolitisk problem, fordi landets love gør det umuligt for eksempel at sælge byggegrunde under det reelle prisniveau. Men udbuddet skal op, det er helt uomtvisteligt. Uanset hvad. Ellers bliver København kun for de allermest velhavende. Men det kræver en langsigtet landspolitisk strategi, der kan sikre pluralismen i de store byer ved at sikre billige boliger, siger Curt Liliegreen.