Sådan undgår du snyd, når du søger lejebolig

Læsetid: 3 minutter

Boligsøgning er hårdt arbejde for dig, der leder efter et sted at bo: Der skal kontaktes mange udlejere, hver enkelt ansøgning skal være god og unik, og du skal kunne leve med måske at få et afslag af og til. Men hvad med svindlere, hvordan undgår du dem som boligsøgende?

Boligsvindel foregår ofte ved, at udenlandske bagmænd – nogle gange i form af et netværk – via phishing eller falske annoncer lokker boligsøgende til at overføre penge for et lejemål, de aldrig får at se.

Ved bedrag viser gerningsmanden gerne en bolig frem – men han har ikke tænkt sig at leje den ud. Han tager imod depositum, ofte fra flere interesserede lejere, og pludselig er der så ikke noget lejemål at få, og “udlejeren” kan man heller ikke få fat i. Disse gerningsmænd kan være både danskere og udlændinge.

Ved BoligPortal har vi et helt team der kontakter ALLE udlejere når de opretter annonce og gør hvad vi kan for at undersøge om de er oprigtige udlejere.

Svindlen er en realitet, som vi desværre ikke kan komme udenom. Til gengæld kan vi klæde dig godt på, så du kan spotte svindel og undgå at blive snydt.

Men selvom vi gør alt, hvad vi kan og hele tiden forbedrer os, kan der være en enkelt svindel-annonce, der ryger igennem vores net. Er du i tvivl om en udlejer du har fundet på BoligPortal, så kontakt endelig kundeservice og hør, om udlejeren er reel.

 

1.  Reagér på din dårlige mavefornemmelse hos udlejeren eller bolig-annoncen

Hvis der er noget ved den annonce, du er faldet over, du ikke synes stemmer helt, så vær kritisk og opmærksom. Hvis du allerede er i kontakt med udlejeren og dermed har vedkommendes navn, kan du bruge boligejer-hjemmesiden her til at undersøge, om navnet stemmer overens med ejeren af boligen på adressen.

Det kan også være andre ting ved annoncen eller udlejeren, du skal være opmærksom på. Måske er boligens adresse et eftertragtet sted, og måske skubber udlejer lige lovlig meget på for at leje boligen ud til netop dig? Tjek, hvem der ejer boligen på Boligejer.dk. Hvis det ikke er den samme som udlejer, så bed om en underskrevet erklæring fra ejeren om, at udlejeren har tilladelse til at udleje til dig.

Brug din sunde fornuft!

 

2. Sørg for at være grundig med lejekontrakten – lav et indflytningssyn

Hvis du gennem BoligPortal eller andre steder er blevet tilbudt at flytte ind i en bolig, så er næste skridt at få underskrevet lejekontrakten. Du kan selv downloade en gratis kopi af en lejekontrakt  her eller snakke med din udlejer om at bruge en digital lejekontrakt som denne.

Sørg for at få alle detaljerne med og læs kontrakten grundigt, så du undgår misforståelser om ansvar, hvis nu noget skulle gå galt.

Før indflytning skal du igennem et indflytningssyn. Det betyder, at du sammen med udlejer gennemgår boligen og laver en liste over ridser, huller, mangler og ting i den dur. På den måde har du det på skrift, hvilke eventuelle skader der var på boligen, inden du flyttede ind, og på den måde slipper du for at hæfte for det, hvis udlejer skulle vise sig at beskylde dig for at have lavet skaderne. Det er en god ide at tage en masse photos.

 

3. Betal aldrig depositum kontant og altid til en Dansk bankkonto!

Betal ALDRIG penge under bordet eller med Western Union, Transpact eller lignende. Brug ALTID banken. Bliver du bedt om at betale depositum kontant eller om at overføre pengene til en udenlandsk bankkonto, så skal du være opmærksom. Skulle du få medhold i en klage om boligsnyd, er det svært for banken at tilbageføre pengene, hvis de er udbetalt kontant. Det samme gælder med bankkonti i udlandet. Derfor: Vær opmærksom, vær kritisk og tænk på dine egne interesser. Mængden af udlejere, der er svindlere, er usandsynligt lille, men det skader ikke at tænke på sig selv, selv hvis udlejeren er en good guy.

 

4. Sæt dig ind i den nye lejelov

I 2015 kom der en ny lejelov, der ændrede vilkårene for lejere og udlejere i Danmark. 

Held og lykke med boligjagten, og husk de kritiske briller; også når du har fået tilbudt et sted at bo.

 

Find din nye bolig her