Sådan slipper du af med væggelus

Læsetid: 2 minutter

De seneste par år har antallet af væggelus været stærkt stigende. De små skadedyr er svære at få øje på. De ligger de på lur, indtil du sover, og så begynder de at suge dit blod.

Men hvad gør du, hvis du først har fået uventet besøg af de blogsugende skadedyr?

 

Hvad er væggelus?

De er på størrelse med en kerne fra et æble, og i familie med tæger, og lever derfor også af vores blod.

De små skadedyr er nataktive. Typisk bider de mennesker, mens vi ligger og sover. Det er et stort problem i mange hjem, fordi de kan leve flere måneder uden blod, hvor de gemmer sig i revner og sprækker.

Når der kommer menneskelig aktivitet igen, så dukker væggelusene frem og begynder at suge blod. Nogle mennesker er mere følsomme overfor deres bid end andre, hvilket gør det ekstra svært at finde ud af, om du har fået uventet besøg.

Typiske kendetegn på væggelus

På grund af størrelsen på de små skadedyr, gør det svært at finde ud af, om du har fået besøg af de små bæster. Dog er der nogle kendetegn, som kan indikere at du har fået væggelus.

  • Kig under madrassen: Hvis du har væggelus, vil der være små mørke pletter, som er deres ekskrementer
  • Væggelus afgiver en speciel duft, som kan beskrives som ubehagelig eller sød
  • Tjek, om der er små blodpletter på sengetøjet
  • Se, om der er aktivitet: Kan du finde små insekter som kravler rundt?

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået væggelus?

Bor du i et lejlighedskompleks, er det meget vigtigt, at du gør udlejer opmærksom på, at du har fået væggelus, da det er sandsynligt, at de vil sprede sig. Derudover kan du fjerne nogle af væggelusene ved at gøre grundigt rent og sørge for god hygiejne. Det er også en god ide, at snakke med dine naboer, så de også kan være opmærksomme på de små skadedyr.

Man anbefaler dog at få professionel hjælp til at fjerne alle væggelus, da det gælder om at finde deres tilholdssteder. Jo før, du får behandlet mod væggelus, jo mindre er risikoen for, at de spreder sig.

Forebyg mod væggelus

I mange tilfælde kommer væggelus ind i boligen, fordi du har overnattet eller været steder, hvor skadedyrene lever.

Derfor er det vigtigt, hvis du opdager eller har mistanke om, at der er væggelus de steder, du har været, at du gennemgår dit tøj og din taske. Vask dit tøj i vaskemaskinen eller frys det ned til -18°C i et par dage.

Hvis du har genstande, som ikke kan tåle en tur i vaskemaskinen, så kan du anvende sprøjtemidler, som dræber de resterende væggelus.

Kilde:

www.væggelus.dk 

http://www.rentokil.dk