Hvordan udlejer jeg mit værelse?

Læsetid: 3 minutter

Har du et værelse til overs i din bolig, så er det nu, du skal overveje at leje det ud. Masser af unge står uden tag over hovedet og et studie, der snart forlanger al deres tid.

Det er næppe nogen hemmelighed, at der er et stort behov for flere boliger på udlejningsmarkedet, og netop værelset er en eftertragtet vare hos lejerne, da det i højere grad er til at betale på en SU. Det er også en fordel for dig at udleje det tomme værelse eller den ubrugte kælder, for det giver en ekstra indtjening i budgettet, og samtidig er du med til at hjælpe en studerende.

Når du har taget valget om at udleje et værelse i din bolig, så er der nogle praktiske ting, du skal have styr på. Så hvordan gør du? Det guider vi dig i herunder!

Hvordan finder jeg den rigtige lejer?

Hos BoligPortal kan du oprette en annonce for at finde den rette lejer til dit værelse, og vi har tusindvis af boligsøgende, der netop nu leder efter et sted at bo. Boliger på BoligPortal bliver i gennemsnit vist 910 gange – så der er rig mulighed for at finde din fremtidige lejer på BoligPortal! Du kan oprette din annonce allerede nu ved at klikke herunder.

Opret din annonce – gratis

Hos BoligPortal har vi et bredt udvalg af seriøse lejere, og vi sætter stort ind på at opfordre vores boligsøgende til at lave en god profil, så udlejere får et godt indtryk af lejere samt en uddybning af, hvad de søger i en fremtidig bolig.

Som udlejer har du hos BoligPortal også mulighed for at filtrere i de henvendelser, du får. På denne måde sikrer du dig, at du kommer i dialog med den helt rigtige lejer til dit lejemål.

Hvordan prissætter jeg mit værelse?

Det kan være svært at fastsætte prisen for det værelse, man gerne vil leje ud, og lejen er ikke kun bestemt af værelsets størrelse, men også af faktorer som værelsets stand, beliggenhed og de faciliteter, lejeren får adgang til.

Et godt råd er at investere 500 kroner i en forhåndsgodkendelse af huslejen hos dit lokale huslejenævn. Så ved du med sikkerhed, at dit værelse er prissat efter lovens regler og rammer. Du kan finde dit huslejenævn lige her.

Hvordan laver jeg en god lejekontrakt?

Nu har du fundet din nye lejer, og I bør derfor udfærdige og underskrive en fælles lejekontrakt. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i detaljerne omkring lejekontrakten, for kontrakten er til for at sikre både dine og din nye lejers rettigheder. Husk, at en god lejekontrakt er med til at forhindre konflikt og uoverensstemmelser!

En lejekontrakt bør som minimum indeholde:

  • Kontaktinfo om både udlejer og lejer
  • Oplysninger om lejemålet
  • Brugsret til inventar i den øvrige bolig
  • Overtagelsesdato samt eventuelt ophørsdato
  • Husleje (plus depositum og forudbetalt husleje) samt eventuelle forbrugsudgifter

Hos BoligPortal ved vi, hvor vigtigt det er med en god lejekontrakt, og vi tilbyder derfor Den digitale lejekontrakt – et nemt og sikkert værktøj for udlejere. Med Den digitale lejekontrakt kan du styre sikkert uden om lovens faldgruber, for kontrakten er lavet i samarbejde med dygtige lejeretsadvokater. Den digitale lejekontrakt er desuden en intelligent måde at lave den helt rigtige §11 (særlige vilkår).

Gå til Den digitale lejekontrakt her

Hvordan er det nu lige med SKAT?

Den lejeindtægt, du tjener på udlejningen, er skattepligtig på linje med andre indtægter. Lejeindtægten omfatter både huslejen og den eventuelle betaling til forbruget (el, varme, vand og lignende).

MEN som udlejer af værelset har du to fradragsmuligheder – et regnskabsmæssigt fradrag samt den lidt nemmere løsning, bundfradraget.

Med bundfradraget er din lejeindtægt skattefri, så længe den ikke overstiger dit bundfradrag. Desuden er du ikke forpligtet til at føre regnskab over lejeindtægter og -udgifter, da SKAT ikke kræver den form for opgørelse. De mange skatteregler for udlejning er ikke nær så kringlede, som de måske kan virke. BoligPortal har lavet en samlet side, der overskuelliggør emnet, og den finder du lige her.

Dit bundfradrag udgør 1,33 procent af den aktuelle ejendomsværdi, og er du i tvivl om, hvor meget du kan tjene i lejeindtægter uden at indberette det til SKAT, så brug BoligPortals nemme beregner lige herunder.

Beregn dit skattefrie beløb her