Hvor skal jeg bo i Aarhus?

Læsetid: 7 minutter

Du overvejer måske at flytte til Aarhus eller også ved du allerede med sikkerhed, at du skal finde en bolig i ”Smilets By”. Det store spørgsmål er bare: ”Hvorskal jeg bo i Aarhus?”

Aarhus er i sandheden smilets by og ikke mindst de studerendes by. Du finder nemlig en blanding af ungdommelig energi og brag fra fortiden. Skal du bo i Jyllands hovedstad, men ved endnu ikke hvor du skal slå dig ned? Så læs med her.

Indre by – underholdning i døgndrift

Vestergade Aarhus guide boligportal

I hjertet af Aarhus C finder du størstedelen af byens butikker, her er liv døgnet rundt og altid garanti for at blive underholdt.

Strøget, Domkirken og Åens café- og barmiljø skal du nok hurtigt finde på egen hånd. De hengemte perler derimod – de er altid de bedste.

Vestergade ligger i den nordvestlige del af indre by, og her er et ungt, kreativt miljø vokset op. Her finder du god kaffe, kunst, genbrugsbutikker og lækker mad – men også herlige hemmeligheder i gadens baggårde.

Du kan se det store udvalg af ledige lejeboliger i Aarhus C her:

Find lejebolig i Aarhus C her

Øgadekvarteret – et ungt kvarter, der bugner af historie

Fem minutters gang fra Vestergade finder du det populære Øgadekvarter med blandt andet Langelandsgade, Fynsgade og Sjællandsgade og tager du en gåtur rundt i Øgaderne, vil du kunne opleve meget af den oprindelige arkitektur fra det 19. århundrede.

Kvarteret er et tidligere arbejderkvarter, men i dag er det meget studerende, akademikere og andre med stærk tilknytning til det kulturelle Danmark, der bor i området.

Tæt på Langelandsgade finder du ligeledes Botanisk Have til tjeneste for naturtrængende byboere. Besøg Væksthusenes grønne cafe, og gå på kolde vinterdage en rundtur i deres drivhuse – det er som en minirejse til de varme lande. Du kan se alle vores lejeboliger i Øgaderne her:

Find lejebolig i Øgadekvarteret her

Frederiksbjerg – livsnyderens mekka

Ingerslev Boulevard Aarhus guide BoligPortal

At gå rundt på Frederiksbjerg giver en særlig ro i kroppen. Bydelen er anlagt efter 1800-tallets vision om brede boulevarder, krummede gader og torve og pladser med vidde til øjet. Det lever nutidens Frederiksbjerg op til, og den elegante byindretning giver lyst til at udforske kvarterets livlige gadeliv.

På den 500 meter lange Ingerslevs Boulevard bliver der opstillet boder med blomsterstakke, nyopgravede gulerødder og lyserøde laks til torvedag hver onsdag og lørdag året rundt.

På de solrige dage er Skanseparken hele Frederiksbjergs oase. Omkranset af tykke træstammer er der græs til løb, boldspil eller grillhygge med vennerne.

På Frederiksbjerg ligger også et hav af idylliske gader med herskabelige stemninger. Blandt andet kan du tæt på Skanseparken finde Sankt Pauls Gade; en ganske almindelig beboelsesgade med charmerende lejlighedskomplekser, hvor stokroser og buske vælter ud over havelågerne.

Jægergårdsgade er Frederiksbjergs butiksgade, der vrimler med lækre caféer, cocktailbarer og restauranter. Priserne er ikke blandt de billigste, men kvaliteten er det hele værd.

Er du blevet lun på Frederiksbjerg? Se udvalget af ledige lejeboliger her:

Find lejebolig på Frederiksberg her

Latinerkvarteret – det hippe hangout

Hos BoligPortal er vi en lille smule forelskede i latinerkvarteret. Selvom det officielt er en del af indre by, har kvarteret med sine brostensbelagte gader og populære caféer fået sin egen særlige identitet.
Gaden Graven er særligt et besøg værd, hvor en græsplet foran en række kaffebarer er blevet det helt nye sted at hænge ud.

Lige rundt om hjørnet ligger Mejlgade med sin lækre mad til studievenlige priser – her er der altid mulighed for at lunte ned efter take away, hvis man en dag skulle være for doven til at kokkerere selv.

Se ledige lejeboliger i Latinerkvarteret her:

Find lejebolig i Latinerkvarteret her

Ceres Byen – historie og arkitektur i ét

I 2008 stoppede det Aarhusianske bryggeri Ceres deres ølproduktion og siden er den attraktive beliggenhed tæt på Vesterbro blevet til et nyt, moderne boligområde med en fed, historisk undertone.

Ceres Byen er for alle dem der ønsker at bo tæt på byen, men samtidig drømmer om at midt i naturen. Løb en tur ned langs Aarhus Å og Brabrand Stien eller nyd en sommerdag på de grønne områder i parken.

Se udvalget af ledige lejeboliger i Ceres Byen her:

Find lejebolig i Ceres Byen her

Aarhus Ø – fremtid og visioner

Isbjerget Aarhus guide boligportal

Den gamle havnefront i Aarhus, som i mange år har været dedikeret til industri og færgefart, er ved at få en makeover: Aarhus Ø er født.

Går eller cykler du en tur ned på Aarhus Ø, vil du se en bydel af Aarhus præget af moderne arkitektur; her er blandt andet det ikoniske Isbjerg, Lighthouse og Z huset. Og får du lyst til ældre sjæl og charme, så gå en tur på promenaden ved Aarhus Lystbådehavn.

Det er stadig et kvarter med en smule byggerod og visioner under konstruktion, men der er ingen tvivl om, at det i fremtiden bliver et populært kvarter i Aarhus.

Se ledige lejeboliger i Aarhus Ø her:

Find lejebolig på Aarhus Ø her

Trøjborg – byens vildeste landsby

Tordenskjoldsgade Aarhus guide boligportal

Og nu til byens by i byen. På bakkekammen i den nordlige del af Aarhus ligger Trøjborg og kigger ud over centrum. Navnet menes at komme fra ordet Troja, der betyder labyrint, og det giver god mening, for omkring Trøjborg ligger en labyrint af træer, nemlig Riis Skov.

Skoven er cirka fire kilometer i omkreds, så her er god plads til de daglige løbeture. Har man brug for at stresse af, kan man altid sætte sig på en bænk på skovens skrænt, hvor man har et fantastisk kig over vandet og byen – på klare dage kan man se helt til Mols.

Uden for skovkanten ligger Den Permanente, som er den oplagte badestrand, både når du bor på Trøjborg og inde i byen. Sand mellem tæerne, iskiosk og sandstrand – præcis det en strandtur skal indeholde.

Tordenskjoldsgade er hovedgaden på Trøjborg, og her forstår man, hvorfor kvarteret bliver omtalt som en by i byen: her er biograf, barer, isbutikker og pizzeriaer. Så hvis du vælger at bo på Trøjborg, så behøver du faktisk aldrig forlade kvarteret. Tag et kig på vores

Find lejebolig på Trøjborg her

Åbyhøj – Mærk den idylliske villakvartersstemning

Det er ingen hemmelighed, at man oftest kan få mere lejebolig for pengene, hvis man vælger at søge lidt ud fra centrum. Følger du Silkeborgvej ud mod vest, kommer du til det idylliske Åbyhøj; en bydel af Aarhus, der har mere end 12.500 indbyggere.

Selvom Åbyhøj ligger uden for centrum er du stadig kun en cykeltur fra indre by og derudover er du tæt på natur i form af både Åbyhøj Park og Brabrandstien.

I forhold til boligtyper er Åbyhøj især kendt for sine idylliske villakvarterer med murermestervillaer, men har også et stort udvalg af lejeboliger i form af lejligheder og boligblokke. Ser man ned mod Ådalen, vil man ligeledes kunne se nybyggeriet Åbyen, hvor mange lækre og moderne lejligheder er begyndt at skyde op.

Find lejebolig i Åbyhøj her

Viby J – Alt hvad du behøver i en forstad

Ca. 4 km. sydvest fra Aarhus C finder du forstaden Viby; et oplagt sted for dig, som søger til Aarhus, men som ikke har noget imod at bo lidt uden for centrum.

Du vil dog bestemt ikke være nødt til at gå på kompromis med noget, hvis du flytter til Viby; forstaden har nemlig stort set alt hvad hjertet begærer; flot natur, gode indkøbsmuligheder og får du trang til at opleve lidt mere storby, går der et vælg af buslinjer ind forbi Aarhus Midtby.

Find lejebolig i Viby her

Højbjerg – Bo omgivet af pragtfuld natur

Drømmer du om at bo tæt på pragtfuld natur, så er Højbjerg det oplagte valg for dig. I bydelen i den sydlige del af Aarhus c,cirka 5 kilometer fra Aarhus, finder du både skov, strand og gode indkøbsmuligheder.

Tænk hvis du til hverdag kunne tage en løbetur ud i en af Danmarks flotteste skove – det er i hvert fald en hel del lettere som bosiddende i Højbjerg. Tag en tur i Marselisborg Skov og oplev den smukke natur eller tag en pose æbler under armen og besøg dyrene i Dyrehaven. Højbjerg giver dig en idyllisk, landlig følelse, på trods af at du kun er små10 min fra Aarhus Midtby.

Find lejebolig i Højbjerg her

Risskov – Et upcoming lejeboligområde

Risskov

Tidligere var Risskov kendetegnet ved sine mange patriciervillaer i ægte liebhaverstil, men flere og flere nybyggede lejeboligkomplekser er over de seneste år begyndt at skyde op, hvilket på samme måde er med til at gøre det til et attraktivt boligområde for den yngre målgruppe.

Falder valget på Risskov kommer du ikke til at kede dig. Den populære bydel rummer nemlig masser af spændende muligheder; kom til at bo tæt på et væld af specialbutikker eller oplev den smukke natur gennem bydelens skov og strand langs kystlinjen ved Aarhus Bugten. Psssst….og så ligger Risskov også i cykelafstand til Midtbyen, hvis du skulle få lyst til lidt mere storby.

Find lejebolig i i Risskov her

Hvis du spørger dig selv igen ”Hvor skal jeg bo i Aarhus?” – så håber vi at du nu er kommet lidt tættere på et svar. Vi håber du har fundet mindst ét boligkvarter, du kan se dig selv i.

Hvis du skal til at flytte til Aarhus, så kan vi kun anbefale, at du selv går på opdagelse i byens kvarterer, og du kan altid finde ledige aarhusianske boliger til leje på BoligPortal.

God fornøjelse med Aarhus