Find bolig i Odense – her kan du lede

Læsetid: 2 minutter

Leder du efter bolig i Odense? Så kan det være en god ide at orientere sig om byens områder og faciliteter, før du går i gang med at søge. På den måde kan du afklare med dig selv, hvilke forventninger du har til beliggenheden: vil du for eksempel cykle langt for at komme til dit uddannelsessted, være tæt på natur og løberuter, og kan du leve med nattelarm?

På BoligPortals interaktive kort kan du klikke dig igennem Odenses kvarterer og på den måde være bedre rustet til at beslutte, hvor du vil lede efter bolig i Odense.

I centrum af Odense finder du eksempelvis byens latinerkvarter, der er fuld af kultur og kunst, og et smutkast derfra ligger Vindegade, som blandt unge og studerende er et populært sted at bo og feste. Hvis du er studerende og har bolig i Odense C skal du dog leve med at have en seks kilometer lang cykeltur til universitetet. Derfor kan det være en god ide at kende til steder som Studiestuen og Studenterhuset i centrum, som du kan bruge til at læse i, i stedet for læsesalene på universitetet.

Det er også godt at vide, at jo mere centralt en bolig ligger, jo højere er huslejeprisen og efterspørgslen også. Derfor kan det være godt også at orientere sig om lejeboliger i de mindre eftertragtede områder, eksempelvis Odense M, som til gengæld ligger tæt på universitetet.

Hvis du har brug for nogle generelle råd til, hvordan du bedst finder en bolig, så se BoligPortals 10 gode råd. 

Klik ind på BoligPortal hvis du vil se de nyeste ledige lejeboliger i Odense.