Er din lejebolig efterårs klar?

Læsetid: 5 minutter

Er du efterårsklar? Og er din lejebolig efterårsklar?

Efter en meget varm sommer begynder efterårsvejret så småt at banke på med storm, slud og regn. Det giver også anledning til at gøre lejeboligen efterårsklar, både indvendig og udvendig.

Vi har skrevet et blogindlæg om, hvordan du gør din lejebolig efterårsklar.

Gør boligen efterårsklar – indenfor

  • Rengøring:

En del af at gøre boligen efterårsklar er den halvårlige hovedrengøring. Hovedrengøring er måske ikke så spændende, men det er nu meget rart at få gjort.

Der er kommet sand med ind fra strandturene, støvet har måske lagt sig under sengen og bag bøgerne på reolen. Det var måske lidt sjovere at være i haven eller i parken i det gode vejr end at støve af over sommeren.

Du har måske tilbragt størstedelen af din tid udenfor, mens vejret har været godt. Men efteråret byder på endnu flere timer indendørs. Derfor gør du dig sig selv en tjeneste ved at gøre ordentligt rent, så du sikre dig et godt indeklima.

Tøm skuffer og skabe, ind med støvsugeren under sofaer og sengen, få tørret støvet af, også oppe på øverste hylde og bag bøgerne. Fjern spildevæv fra krogene.

Husk, at bruge den rigtige sæbe til dit gulv, når du vasker det. Ubehandlede trægulve har for eksempel godt af en sæbe der mætter, så brug brun sæbe eller sæbespåner.

Især i køkkenet er det godt at få gjort rent efter en lang sommer, hvor diverse dyr (f.eks. fluer, larver og møl) har haft de allerbedste betingelser for at etablere koloni i dine madvarer og kroge.

Gør rent bag radiatoren. Når den bliver tændt, undgår man lugten af opvarmet støv og skidt.

Vask dyner og tæpper. Nu skal de rigtig i brug. Så er det lidt rarere med noget der er nyvasket og lækkert.

  • Træk:

Tjek for træk i din lejlighed. Et tip er a bruge et tændt stearinlys og se om flammen flakker ved døre og vinduer. Hvis det er tilfældet, sæt tætningslister op.  Det er rimeligt nemt at sætte op og koster ikke en bondegård. De kan nemt tages ned ved fraflytning, men vær opmærksom på at noget maling kan trækkes med.

Overvej at hænge tungere gardiner op som stopper træk og holde varmen inde. Eller hæng et ekstra gardin op. Overvej at hænge gardiner op foran døre der trækker. Mulighederne er mange

  • Fugt

Sæt affugtere frem ved vinduer der dugger. Fugtfjernere som denne fra Borup er yderst effektiv og koster ikke så meget.

Det kan også betale sig generelt at sætte dem frem nu, da det er fugtigere og koldere udenfor. Over sommeren trak disse fugtfjernere intet vand. Efter vejrskiftet og mere regn har disse trukket ret meget vand efter blot en uge.

affugter2-400 affugter-500

Træk din sofa væk fra væggen. Er der andre møbler der står op af en eventuel kuldebro, så undgå at have møbler stående her også.

  • Radiator tjek

Fjern eventuelt luft fra radiatorerne ved at løsne ventilen. Hav en klud parat.

Når ventilen er løsnet, vil du høre eventuelt luft blive lukket ud. Luk for ventilen så snart det begynder at dryppe med vand.

  • Tøj

Måske er det tid til at pakke sommertøjet ned og finde de uldne sweatere og sokker frem. Det giver mere plads i skabet og mindre rod. Vask alt tøj før det bliver pakket ned og pak det i forseglede plastikposer for at undgå mug, specielt hvis det skal i kælderen eller loftet.

  • Indretning

Hvad enten vi vil det eller ej, så bringer efteråret koldere og mørkere dage med sig. Efter at have føjtet rundt på gader, stræder, parker og strande de sidste par måneder skal vi nu til at tilbringe (mere) tid indendørs. Derfor er det et oplagt tidspunkt at få kigget på de små to-do’s i din lejlighed.

  • Mangler der hyggelige bordlamper? Så få dem sat frem.
  • Er der billeder der ikke er blevet hængt op? Så find boremaskinen frem.
  • Mangler du et slumretæppe? Så skal du til at strikke hurtigt.

Det er nemlig de sidste vigtige detaljer der gør dit hjem ”hjemmeligt” og et rart sted at være. Og det kan altså godt betale sig, når regnen klasker mod ruden og temperaturen melder 7 grader. Vær klar til våde sko og regntøj i entreen. Hav dørmåtter, tæpper der tåler vand eller plastikbakker klar så du ikke ødelægger gulvet.

Gør boligen efterårsklar – udenfor

  • Træværk.

         På altanen drejer det sig først og fremmest om at få gjort grundigt rent og gerne give træværket en gang olie. På den måde kan din altan bedre modstå efterårsvejret.

  • Afskærm

Det er også en god idé at afskærme din altan, hvis den ikke allerede har afskærmning. Det kan du gøre med pileflet eller lignende, som du sætter ind imellem tremmerne på altanen.

  • Planter

Du skal også overveje, hvad du planter i altankassen. Find nogle planter, der kan overleve kulden og er pæne at se på – f.eks. lyng – og dæk resten til. Det kan du for eksempel gøre med gran. I oktober er det tid til at

plante blomsterløg hvis du gerne vil mødes med smukke pastelfarver på altanen til foråret. Plant dem i krukker eller kasser, gerne omkring andre planter.

  • Krukker

Har du krukker der ikke kan klare frost er det tid til at tage dem ind. Fjern den gamle jord, vask og tør dem først.

  • Møbler

Vask og tør udemøblerne. Klap dem sammen og sæt dem i skuret/på loftet eller i kælderen. Eller i et hjørne af altanen, hvor de ikke bliver våde og hvis muligt dæk dem til.

  • Vandhaner

Har du ude vandhaner så sluk for vandet til disse før den første frost.

Så er vi ved at være ved vejs ende, og du skulle gerne stå tilbage med en efterårsklar lejlighed. Måske er det tid til at nyde dit nye, rene og hyggelige hjem med tændte stearinlys og varm