Derfor skal du vælge et kollektiv

Læsetid: 3 minutter

Kollektiv: Måske får du også associationer til 70’ernes bulede gryder, fælles soverum og beskidte børn i hobetal, når nogen nævner ordet.

Det er nok det, mange af os forbinder med kollektiv, mens “bofællesskab”, der jo egentlig betyder det samme, lyder noget mere fesent. Men faktisk er det to ord for én og samme sag, og kollektivet har fået en regulær opblomstring – og det er der flere gode grunde til.

Leder du efter et sted at starte et kollektiv? Så kig her:

Lad os begynde med begyndelsen:

Hvad er et kollektiv?

Kollektiver og bofællesskaber handler i bund og grund om, at flere mennesker, der ikke (alle) er en del af den samme familie, bor sammen. Det kan være i en lejlighed, et hus eller i et nedlagt landbrug, hvis det er den slags kollektiv, der involverer høns og geder og andre eksotiske ting.

Kollektivet, sådan som vi tænker på det i dag, opstod som boform i kølvandet på ungdomsoprøret i slut 60’erne, fordi folk var trætte af isolation og forbrugerræset, som de forbandt med den klassiske kernefamilie.

 

Hvorfor vælge at bo i kollektiv – og hvordan fungerer det?

I dag ser vi flere og flere, der vælger at bo i en eller anden form for kollektiv. Det kan være voksne, der vælger at bo sammen med deres forældre, unge der bor sammen i en lejlighed mens de studerer, ældre mennesker, der savner selskab, regnbuefamilier eller vennepar, der deler hverdagen med hinanden.

Grundene til at vælge kollektivet er mange, men det er naturligt, at lang tids fokus på individet nu afløses af en modtrend, hvor der er fokus på at indgå i fællesskaber.

I dagens kollektiver kan man stadig dyrke sine egne interesser og tilvælge alenetid, men stadig få kollektivets fordele: en sundere økonomi, fællesskab der afhjælper ensomhed, en hjælpende hånd til at få hverdagen til at gå op og omsorg for børn og bedsteforældre, der også har meget glæde af hinanden.

Alle kollektiver er forskellige: For nogle er det vigtigt, at børnene har andre jævnaldrende at lege med, andre går op i at dyrke deres egne grøntsager, mens atter andre fungerer som en udvidet familie, spiser sammen, spiller spil og fungerer som en enhed af forskellige mennesker, der nyder fællesskabets bedste sider.

 

 

Hvordan starter man et kollektiv?

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvilket kollektiv, du ønsker:

  • Hvor mange beboere er ideelt?
  • Skal beboerne dele interesser eller hellere gå op i noget forskelligt?
  • Hvordan skal de daglige pligter fordeles og passes?
  • Er der nogle særlige værdier, fx ift. mennesker eller miljø, som beboerne skal dele?

Når du har en god idé om, hvilken type kollektiv, du kunne tænke dig, melder et ret vigtigt spørgsmål sig: Hvor skal I bo?

Det er selvfølgelig væsentligt, at det sted, du vælger, kan danne rammen for det kollektiv du ønsker dig: Hvis du drømmer om egne høns og køkkenhave er det selvfølgelig ikke en herskabslejlighed i midtbyen, du skal gå efter. Derudover skal stedet selvfølgelig være stort nok til at rumme det antal mennesker, du ønsker at dele din hverdag med.

Måske har du arvet dine forældres gård, og så giver det hele jo sig selv. Ellers skal du måske finde en lejebolig, som du kan dele med dine fremtidige bofæller.

Hvis du ikke allerede kender dem, du forestiller dig skal indgå i kollektivet, så er det en rigtig god idé at lære dine potentielle medkollektivister (jo, jo, det er et ord) godt at kende, inden I flytter sammen. Sørg for, at I har afstemt jeres forventninger til fællesskab vs. alenetid, husholdning, pligter, gæster osv.

God fornøjelse med dit kollektiv!

Vi gør vores bedste for at researche og skrive gode og informative blogindlæg. Men tiderne ændrer sig, og vi er ikke jurister, så alt hvad du finder herinde, skal du betragte som vejledende. Hvad du gør ude i den virkelige verden er til syvende og sidst dit eget ansvar. Hav en god dag.