Bødestraf for udlejningsannoncer uden energimærke

Læsetid: 5 minutter

Energistyrelsen varsler nu kontante bødestraffe til udlejere, der annoncerer lejeboliger uden energimærke. Ejendomsforeningen Danmark kalder reglerne om energimærkning unødvendige.

Siden 2013 har man som udlejer af en bolig haft pligt til at sørge for, at lejer får udleveret energimærket, inden lejekontrakten skrives under. Hvis ikke det sker, kan man nu straffes med bøder i størrelsesordenen 2.000 kr. og opefter. Ligeledes kan man se frem til bøder, hvis man ikke annoncerer en lejebolig med energimærke. Reglerne er politisk vedtaget og administreres til daglig af Energistyrelsen.

– Ved fastsættelse af størrelsen af bøden bliver der blandt andet lagt vægt på, hvilken overtrædelse, der er tale om og på størrelsen af den pågældende bygning. Energistyrelsen har siden reglerne for udstedelse af bødeforlæg trådte i kraft d. 15. marts 2013 gennemført en kontrolindsats, hvor vi har foretaget stikprøver af bygninger på over 1.000 m2. Stikprøverne har ikke resulteret i bødeforlæg, siger Christina Riis Bohlbro, der er fuldmægtig hos Energistyrelsen.

Hun fortæller videre, at Energistyrelsen i efteråret 2014 og foråret 2015 i sin tilsynsvirksomhed vil have særligt fokus på, om reglerne om annoncering af energimærket i forbindelse med udleje af bygninger eller bygningsenheder overholdes.

Umiddelbart positivt

For at imødekomme kravene fra myndighederne og gøre det så let for udlejer som muligt at synliggøre energimærkerne ved annoncering, giver BoligPortal.dk mulighed for at tilføje et energimærke på alle udlejningsannoncer.

– Vi opfordrer udlejerne til at angive energimærke i deres annoncering af lejeboliger, også her på BoligPortal.dk, siger Henrik Løvig, adm. direktør hos BoligPortal.dk, der endvidere fortæller, at BoligPortal.dk vil arbejde på at få de tilgængelige energimærker hentet via OIS og automatisk få dem på udlejeannoncer, når der er et match.

Han synes, at det umiddelbart er positivt for boligsøgende med synliggørelse af energimærket allerede helt tidligt i processen, fordi det giver et billede af energiforbruget i ejendommen.

– Spørgsmålet er så, om energimærket i sidste ende reelt betyder noget for de boligsøgendes til- eller fravalg af en bolig. Særligt i de store byer, hvor det er vanskeligt at finde lejeboliger, tror jeg ikke, at ret mange vælger en bolig fra eller til, fordi energimærket har en høj eller lav karakter – med mindre man reelt har et valg mellem en bolig med et højt energiforbrug og en meget energieffektiv bolig, siger Henrik Løvig.

Ejendomsforeningen Danmark: Regler er overregulering

Hans skepsis deles af Lars Brondt, der er juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark, erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og boligadministratorer. Han mener ikke, at reglerne omkring energimærkning af lejeboliger er brugbare i praksis. Blandt andet fordi energimærket ikke skal dække den enkelte bolig, men kan gælde for en hel ejendom med mange boliger.

– Vores politiske holdning er, at de her regler, der blev indført i 2013, er et udtryk for overregulering. Det giver ekstra administrativt arbejde for udlejere og det koster set i samfundsmæssigt perspektiv rigtig mange penge hvert år for noget, der ikke siger noget specifikt om den enkelte bolig og derfor ikke spiller en rolle i praksis, siger Lars Brondt.

Hos Energistyrelsen er de ikke helt enige i kritikken og mener, at formålet med energimærket er fornuftigt og at de direkte sammenlignelige forbrug fra ejendom til ejendom giver den boligsøgende et godt overblik.

– Formålet med energimærket er, at give den boligsøgende en hurtig og overskuelig information om bygningens nuværende energimæssige ydeevne, om energiforbruget i bygningen og om de omkostninger, der er forbundet med dette forbrug. Oplysningerne er direkte sammenlignelige i forhold til energiforbruget i andre bygninger med tilsvarende anvendelse, så den boligsøgende kan vurdere den energimæssige tilstand, siger Christina Riis Bohlbro fra Energistyrelsen.

På trods af uenigheden om værdien af energimærkningen på udlejningsboliger opfordrer Lars Brondt og Ejendomsforeningen Danmark naturligvis deres medlemmer til at holde sig indenfor lovens rammer.

– Det er et spørgsmål om bødestraf overhovedet tjener et formål i forhold til disse regler. Men lovgivningen skal selvfølgelig overholdes, så vi råder vores medlemmer til at overholde reglerne ved annoncering. Konsekvensen er jo en kontant bødestraf, siger Lars Brondt.

Endnu er der ikke uddelt bøder for ikke at synliggøre energimærket i forbindelse med udlejning.

Fakta om energimærkning af lejeboliger:

  • Energimærkning af boliger er lovpligtigt. Formålet er at synliggøre energiforbruget – og især de muligheder, der er for at spare energi.
  • Energimærkningen af bygningen indebærer, at bygningen gennemgås af en energikonsulent, der dels vurderer bygningens energitilstand og på det grundlag indplacerer den på en skala fra A til G, hvor A udtrykker høj energieffektivitet og G lav effektivitet. Derudover indeholder energimærkningen en beskrivelse af mulighederne for at spare på energien.
  • Fra 1. januar 2013 er annonceringspligten af energimærkning blevet udvidet. Det betyder, at et gyldigt energimærke altid skal synliggøres ved annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed som f.eks. enfamiliehus, ejerlejlighed og andelsbolig. Det gælder både til bolig og erhvervsformål.
  • Bødestørrelserne ligger fra 2.000 kr. og opefter. Vedtages bøden ikke indenfor den i bødeforlægget fastsatte frist, er der mulighed for, at energistyrelsen overgiver sagen til politimæssig efterforskning med henblik på, at der rejses en straffesag.
  • Ved udleje af en ejendom eller en bolig er der krav om energimærkning af ejendommen eller den pågældende bolig. Det er ved udlejning udlejers/ejers pligt at sørge for, at lejer får udleveret energimærkningen, inden lejeaftalen indgås. Det er udlejer/ejer, der skal betale for energimærkningen, når en bolig skal udlejes.
  • Udlejeren kan efterfølgende pålægge lejerne udgifterne til energimærkningen over varmeregningen.
  • Foreligger der ikke et gyldigt energimærke eller er der foretaget forbedringer på boligen, der ændrer energimærket, skal man have et nyt.
  • For bygninger op til 299 m2 er den øvre prisgrænse på et energimærke 6.988 kr. inkl. moms. For større bygninger er der fri prisdannelse på markedet.
  • Hvor det tidligere kun har været muligt at straffe en udlejer for manglende udlevering af energimærkning til lejer eller at straffe en ejer af en stor bygning på 1000m2 eller derover for manglende energimærkning, er der fra 1. januar 2013 også mulighed for bødestraf til bygningsejere, sælgere, overdragere, ejerforeninger, boligfællesskaber mv., der undlader at efterkomme forpligtigelser til at udarbejde og udlevere energimærkninger i forbindelse med salg og overdragelse.
  • En energimærkning af en bygning gælder som udgangspunkt i 10 år. Men hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med en tilbagebetalingstid på under ti år, der tilsammen udgør mere end 5 pct. af energiforbruget, er gyldigheden dog kun 7 år. Energimærker udarbejdet mellem 1. sep. 2006 til 31. jan. 2011 er gyldige i 7 år. Energimærkninger udarbejdet før den 1. september 2006 er gyldige i 5 år.

Kilde: Energistyrelsen, boligejer.dk, Ejendomsforeningen Danmark samt Ret&Råd advokater