På lille hyggelig stikvej tilbagetrukket fra Strandvejen udlejes lækker arkitekttegnet ejendom. Ejendommen ligger skjult for enden af vejen med automatisk port til velanlagt gårdsplads med dobbelt garage. I stueplan er der to store opholdsstuer samt åbent køkken-alrum med loft til kip i to plans højde samt store panoramavinduespartier og ovenlys. Derudover er der god børne-/teenageafdeling med tre værelser og eget bad. Fra stuerne udgang til den lounge/terrasse og skøn parklignende have. På 1.salen endvidere tre soveværelser, bl.a. masterbedroom med adgang til walk-in garderobe samt luksusbad. Endvidere dejligt kontor på repos og kig til alrummet samt udgang til imponerende tagterrasse/lounge. Kælderen er rummelig og med flere disponible rum til opbevaring samt vinrum. Ejendommen udlejes umøbleret og fremvises efter aftale. Forhør venligst nærmere om muligheden for at holde husdyr.