Landejendom beliggende i naturskønt område og i hyggeligt landsbymiljø
Ejendommen er beliggende mellem Tissø og Skarresø og tæt på flere skovområder.
Til stuehuset er en skøn have med store træer og mange frugttræer samt en god randbeplantning af buske.
Stuehuset er blevet restaureret, og der vil blive indlagt Luft-til-Vand i løbet af sommeren. Ejendommen rummer mange gode kvadratmeter og mange muligheder.
Planløsningen fordeler sig således: Entré med adgang til gæstetoilet og trappe til 1. sal. Spisestue med direkte adgang til stort spisekøkken i lyse elementer. Stor stue med udgang til haven.
1. sal har en stor stue, et stort badeværelse med klinkegulv, og 3 værelser, hvoraf det ene har udgang til en overdækket terrasse.
Til lejemålet høre en staldbygning der kan benyttes som værksted/udhus.
På grunden er desuden en nyopført maskinhal, som også kan lejes med, og derudover er det muligt at leje jagten på de omkring liggende 36 ha marker med remisser mm.