Velholdt 2-planshus på 232 m2 med værksted og dobbeltgarage i første række ned til Sunds Sø (7451 Sunds). Udover den sydvendte terrasse, med direkte adgang fra de store skydevinduer i stuen, er der ligeledes en træterrasse for enden af haven, lige ned til søen.
Huset er opført i 2007 som familiehus med rummeligt køkkenalrum med loft til kip, stor baggang med vaskesøjle, to badeværelser, to børneværelser med hems med udsigt til søen, et ekstraværelse/kontor/træningsrum samt et soveværelse med walk-in-closet og udsigt til søen. Luksuriøsitetens prik over i'et finder du i underetagen med husets vinrum/viktualierum samt det store badeværelse udstyret dobbeltbruser, infrarød sauna og spabad med direkte udsigt til søen.
Placeringen på den sydvendte grund og de store vinduespartier mod haven sikrer godt med lys i køkkenalrummet samt mange soltimer på terrassen. Fra terrassen ved vandet er der direkte adgang til søen, der må bruges til fiskeri, vindsurfing, bådsejlads mm. dog uden motor.
Huset udlejes delvis møbleret, med overtagelse snarest muligt og gerne for en 2-4-årig periode. Vi ønsker at finde lejere, der vil holde hus og have i stand som var det deres eget (til haven medfølger en robotplæneklipper).
OBS: huset ligger på en sommerhusgrund, så det er ikke muligt at have bopæls adresse i vintermånederne.