Midt i Søhøjlandets skove findes denne dejlige skovejendom, med parklignende omgivelser der omsluttes af Langdalsskoven på norsiden af Julsø, og det karakteristik bakkede Silkeborg terræn.
Ejendommen ligger med nem adgang til Sejs by, skole, motorvejen og kun 1,9 km fra indkøbsmuligheder.
Indeholder 184 m2 fordelt på 1,5 plan og med yderlige 15 m2 kælder. I grundplan er der et godt landkøkken med spiseplads, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, og lille baggang med et gæstetoilet, alle kinkebelagte med gulvvarme, samt 2 stuer med trægulve og brændeovn. Fra hall er der adgang via trætrappen til 1. salens 4 værelser, depot og badeværelse. Fra soveværelset er der en lille balkon med dejligt udsyn til haven på 4.000m2 og omkringliggende skov.
Udlejes umøbleret, eller møbleret mod en merpris.
Opvarmningen er let med jordvarmeanlæg, og kan suppleres med sammenkoblet brændeovn. (indeholdt i lejen er der 5 m3 brænde om året, som kan tilgås i skoven, efter nærmere aftale)
Ydermere er der mulighed for at tilvalg af dele El-bilslader.