I kommer til at bo midt i naturen. Fra samtlige vinduer er der udsigt til have, skov og marker. Derudover er der en 50 kvm sydvestvendt træterrasse, hvorfra haven kan nydes. Lige op til haven ligger en lille skov med en bæk, og et rigt dyreliv.
Indenfor er der masser af plads. Her er 6 stuer/værelser, et velindrettet HTH køkken/alrum fra 2016 med gulvvarme, nyere badeværelse med gulvvarme. Derudover et meget stort bryggers med vask, alt i skabe, samt tilslutningsmuligheder for vaskemaskine og tørretumbler.
I to af stuerne er loftet udsmykket med stuk og håndmalet udsmykning. Huset opvarmes med henholdsvis luft-til-vand varmepumpe og luft-til-luft varmepumpe.
Efter billederne er taget, er hele huset blevet malet indvendigt, og alle trægulve er slebet og lakeret
Selvom i kommer langt ud på landet, er i alligevel tæt på. Der er kun 5 minutter i bil til Randers Storcenter, og 3 minutter til E45 og omfartsvejen til Grenaa. Det tager 25 minutter at køre til Aarhus.
Huset er tidligere hovedbygning på en firlænget gård. Det ligger som næstsidste hus på en blind vej, det vil sige at der praktisk talt ingen trafik er.