Byhus i Vestergade
Huset er opført i 1901. I 2009 er det totalrenoveret, men beholdt i den oprindelige stil. I 2009 er der også tilbygget et nyt 35 kvm køkken med loft i kip og glasfacade mod vest, med udsigt til haven. Køkkenet er med opvaskemaskine, ovn, induktionsplader, køleskab og fryser. Der hører et værksted på 35 kvm med varme til samt en carport.
I stueplan er der foruden køkkenet en gang, et toilet/badeværelse, en stue samt et værelse. I badeværelset er der desuden en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Der er trappe op til 1. sal, hvor der er en stue, 2 værelser og et toilet.
Indkørslen, carporten samt terrassen er nedlagt i rødfarvede gørdingklinker. Der er direkte udgang fra køkkenet til terrassen via en dobbeltdør. Haven er udlagt med græs, og de gamle frugttræer; æble, pære og kirsebær er bevaret. Hele grunden er på godt 900 kvm.
Huset er centralt placeret i den gamle bydel med kort afstand til busholdeplads, indkøbsmuligheder, skole m.v.
Er du interesseret i at bo der, kan du sende en mail eller kontakte mig på anden vis.