Lejeboligen har tilhørende have, flisebelagt indkørsel og terrasse, carport og et skur.
Lejeboligen er opført i slidstærke materialer med klinker på gulvene i entre, bryggers, toilet, køkken og badeværelse. I stue og værelser er trægulv. Lofterne er med gode akustiske egenskaber, lavet i træbeton med en ultrafin struktur. I bryggers, toilet, køkken, badeværelse og værelser monteres fast inventar. Følgende hvidevarer er inklusiv: kogeplade, ovn og emhætte. Der er gulvvarme i hele boligen og et centralt ventilationsanlæg sikrer det korrekte luftskifte som sikrer et godt og sundt indeklima.
Togstation ligger en kort gåtur væk og med blot en togtur på 7 minutter er du i Odense og 8 minutter i Nyborg.
Man har også mulighed for at gå ture langs de adskillige stier eller ved den nærliggende sø.