En absolut særegen villa på attraktiv beliggenhed, med Svanemøllen strand
lige om hjørnet. Villaen byder på over 500 m2 under taget fordelt på to
beboelsesplan og en stor kælder med separat tilgang. Villaen er oplagt at
benytte til kombineret bolig og erhverv, som en villa til den pladskrævende
familie, eller til flere generationer, der vil dele denne pragtfulde bolig.
Villaen er beliggende på en 1167 m2 stor grund, der byder på både
indkørsel, garage, for- og baghave. Der er direkte udgang fra stuerum til
den solrige baghave, hvor der er anlagt terrasse og en flot divers
beplantning, der skygger for naboer og giver privat liv til husets beboere.
Man bliver budt velkommen i entré med indbyggede skabe, hvorfra der er
videre adgang til 2 unikt store stuerum. Stuerummene er yderst imponerende og
er karakteriseret ved meget høje lofter, store vinduespartier der giver et
flot lysindfald, detaljerig smuk stuk samt fritstående søjler og indbygget,
funktionel pejs. De to stuerum kan adskilles ad dobbeltdøre og opdeles i
spise- og opholdsstue. I stueplan er der desuden et centralt placeret køkken
med udsigt til haven, et viktualierum samt gæstetoilet.
Ad flot og detaljerig intern trappe kommer man til 1. salen, der er udført
med stor repos med udgang til vestvendt balkon. Hele 1. salen er samlet på
173 m2 og er udført med hele 5 gode soveværelser. Alle værelser er udført
med indbyggede skabe. Desuden rummer 1, sal et stort badeværelse med både
kar og separat brus. Der er yderligere adgang til stort loftrum med plads til
opbevaring.
Ad køkkentrappe kommer man til villaens meget funktionelle kælder, der er
karakteriseret ved en god loftshøjde, gode gulve og som kan fuldt ud
benyttes som øvrige del af boligen. Kælderen byder på hele 4 disponible
rum, hvoraf tre af dem benyttes til stuer og værelse, samt et vaskerum med
alle faciliteter, fyrrum med indbygget opbevaringsplads, et funktionelt
the-køkken med køleskab, et godt badeværelse med separat brus samt flere
rum til opbevaring. Kælderen er yderst velegnet til erhverv, teenageafdeling
eller som en fuldt integreret del af den resterende bolig. Der er separat
indgang til kælderen.
Villaen er beliggende midt imellem den internationale skole i Nordhavn (CIS)
og Hellerup (Rygaards). Der er 3 min. gåafstand til den nyrenoverede strand,
hyggelige lystbådehavn, gode indkøbsmuligheder samt offentlig transport.
Kan udlejes som delebolig mellem 2 familier eller lignende.