Klassisk rødstens-/murermestervilla i 2 plan + kælder i alt 196 m2.
Hyggelig og velholdt bolig, der er nænsomt moderniseret. Centralt beliggende i Hobros sydlige bydel med ment til børnehave 200 m, skole 600 m og indkøb 200 m.
Alt renovering er gjort så man mest muligt er bevaret og taget hensyn til husets oprindelige karakter med flotte lyse afhøvlede fyrtræsplankegulve, fyldningsdøre og karme.
Kælderen er indrettet med 3 gode og tørre disponible rum. Der er lavet kombineret bryggers/vaskerum og et lækkert bruserum.
Stueplanet entre med trapper til kælder og 1. sal, køkken og alrum med brændeoven, stue også med brændeovn, spisestue som kan laves om til et sove/børneværelse, gang og toilet.
1. salen rummer et stort repos/rum med kvist og plads til arbejdsbord/computer, 2 værelser i gavl og stort soveværelse med kvist samt toilet med karbad og brus.
En dejlig villa med mange vinduer og et fantastisk lysindfald og mulighed for 4 sove/børneværelser til den store familie.
Lille ugenert have lukket af med hække samt græsplæne.