INDRETNING
Allerede ved første øjekast er det tydeligt at der er kræset for alle detaljerne i dette nyligt renoverede hjem. De synlige, sortmalede spær, de blanke gulve og de lækre elementer i både køkkenet og på badeværelset skaber en luksuriøs stemning fuld af charme og sjæl, som uden problemer passer ind i en moderne indretning. I køkkenet har man alt i hårde hvidevarer med simple, grebsløse moduler, der ikke stjæler for meget opmærksomhed. I åben forbindelse finder man den store stue der er fuld af indretningsmuligheder, og hvor man kan passe alt man har brug for i hverdagen ind på bedste vis. I stueplan finder man desuden et lækkert badeværelse med mørke fliser på både gulv og vægge, samt et separat bruseafsnit og vaskesøjle for et fuldendt funktionelt badeværelse. Fra stuen fører en minimalistisk trappe op til hemsen, der er perfekt som soveafdeling, og hvor der er overdådig udsigt til stueetagen.
Dette hjem går som fod i hose med både par og enlige, der ønsker et moderne og misundelsesværdigt hjem tæt ved Københavns mange fristelser.