I denne villalejlighed bor I på landet i byen. Der er 5 min i bil til motorvej E45. 10 min til fods til 3 bybusser.
Her får I jeres helt egen dejlige have med masser af græs, frugttræer, og en flot udsigt mod Holme Bjerge. Der er plads til bålsted, hønsehus, køkkenhave mv. kun fantasien sætter grænser.
Med i lejemålet får I egen indgang, carport og skur. Udover bilen er der er mulighed for at du kan have båd eller campingvogn stående. Og har du dyr, er de meget velkomne.
I denne skønne villalejlighed får I en fin entré med god plads til tøj og sko. Et badeværelse med plads til vaskemaskine. To gode værelser, stor stue hvor der er god plads til sofahygge. I åben forbindelse til stuen er køkkenet hvor der er plads til spisebord. I køkkenet er der opvaskemaskine, komfur og stort kølefryseskab. I hele lejligheden er der gulvvarme, og for hyggens skyld, en brændeovn. Fra entréen er der adgang til bryggers/vaskerum hvor I får masser af opbevaringsplads og mulighed for at benytte vaskemaskiner og tørretumbler.
Hvis I vælger at leje jeres nye bolig af mig, kan I forvente at blive boende i mange år. Det er et skønt sted. Lejligheden er klar til fremvisning fra 1. august.
Ejendommen I skal bo i har 4 lejligheder/rækkehuse. Alle har egen have og indgang, carport og skur samt masser af plads til båd, campingvogn osv.
Mange hilsner
Asger