Hus udlejes Aabybro
Skipper Clements Vej
Dejligt og velholdt hus med perfekt placering i Aabybro. På rolig villavej, men med meget kort afstand til skole og indkøb.
Huset har 126 veldisponerede kvm fordelt på 3 gode værelser, meget stor stue med plads til både sofagruppe og spisebord, og udgang til en stor udestue.
Godt nyere køkken med gode hvidevarer, fint nyere badeværelse, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, samt entre.
På den 925 kvm store grund er der dejlig stor indkørsel, god garage og udhus, samt en skøn lukket have med værksted.
Leje 8500,- + forbrug.